Susan fra Tversted og Sandra fra Hjørring fik megen opmærksom forleden, da de gik tur gennem Tversted til stranden og tilbage igen.

– Det var en god tur på 4.4 kilometer, og jeg har jeg aldrig set så mange biler to gange på en dag. Mange kiggede jo lige en ekstra gang, fortæller Sandra Kelman Hansen fra Hjørring.

Makkeren på vandreturen var da også værd at kigge en ekstra gang efter. Susan er nemlig et flot eksemplar af det skotske højlandskvæg.

Historien fortæller Sandra:

Min kæreste ønskede sig i fødselsdagsgave at komme ud og klappe en skotsk højlandskalv. Det vidste en af hans kollegaer også, så hun tog fat i mig og satte mig i kontakt med Søren fra Tannisbugt natur og Vandplejeforening.

Han havde tre til at stå, som skulle sendes til Østeuropa. To gule og en enkelt rød med et prægtigt pandehår og en madglæde, der bare større end hendes frygt for mennesker. En halv time senere sad jeg inde med hende i boksen og striglede hende.

Jeg var helt solgt. Det måtte være den absolut bedste gave. Men hvor pokker skulle vi dog have hende? Vi bor jo bare i en lille 70 kvadratmeter lejlighed midt inde i Hjørring.

Søren forslog, at jeg kunne købe hende og have hende til at stå i foreningen og så stå som medejer på hende, hvis bare jeg ville hjælpe lidt til en gang imellem.

Der var jo fantastisk! For så var det største problem løst. Som faglært landmand, og nu klinikassistent, vidste jeg jo også, at det her ville blive en ny hobby og et måske 20 års langt ansvar, og jeg var helt klar på det, for jeg savnede den del af landbruget.

Jeg kom de næste par dage i stalden og badede hjemme ved mine forældre for, at han ikke skulle fatte mistanke. Det blev til mange timer på få dage, hvor jeg striglede og gik ture med vores nye kalv for at gøre hende så tam som muligt, inden min kæreste skulle se hende.

Det blev så fødselsdag, og min kæreste skulle endelig have overrakt gaven. Han gættede det dog, inden vi nåede stalden og stemningen hjem var langt fra som forventet.

Efter et par dage blødte han lidt op, og her faldt navnet altså på Susan Ko. Vi var alle færdige af grin, for det var et fantastisk navn. Dog skulle hun på papiret hedde noget med T, så det blev “Thinking about Susan”

Susan bliver hurtigt en del af vores hverdag og taget godt i mod af familien.

Efter lidt tid laver jeg en ny aftale med Søren. Han synes egentlig, at det var ret hyggeligt med så tamme dyr i stalden og gåture med dem. Aftalen handlede denne gang om de to gule, Susan skulle have været sendt til Østeuropa med; hvis jeg gjorde dem tamme kunne jeg få gratis opstaldning, strøelse og foder resten af året.

Det er blevet til mange gåture frem og tilbage med Susan på de asfalterede veje.

I sommers blev var kalvene så tamme, at vi valgte at deltage i sommerfesten i Hjørring, dog med to andre køer. På grund af varmen havde jeg nemlig barberet Susan ret så meget under maven, noget hun tog meget roligt, men kønt var det altså ikke.

Sommeren over blev det også til mange flotte billeder. Jeg fandt ud af, at Susan ikke var sådan at forskrække med nye ting, så det blev til en hel del blomsterkranse, hvor jeg kunne forene min hobby med fotografering og kreative dekorationer sammen med Susan.

I dag går Susan med sine to staldkammerater Trille og Tine samt Theresa, som gik i en boks med sin mor ved siden af. Alle fire er i dag hånd tamme og går lige bag byskiltet i Tversted langs Tversted Å og passer et af Tannisbugt Natur og Vandplejeforenings arealer.