Udbygningen af ladestationer til el-biler fortsætter også i Hjørring, hvor Uno-X er i fuld gang at etablere tre lyn-standere på parkeringspladsen ved købmand Rasmus Søndergaard Voss og Rema1000 på Hestkærvej.
Uno-X skriver om deres lynsladning: Få adgang til op til 300 kW på vores nye energistationer. Og bliv hurtigt klar til flere kilometer på vejen. Prisen på el er lav og let at forstå. Hos os betaler du nemlig pr. kWh. Uno-X lynladere leverer op til 300 kW og har to CCS ladestik. Vi anbefaler at lade bilen til max 80% og derved optimere ladning samt give plads til en ventende kunde. Ladning fra 0-80% tager ca. 30 min. afhængig af bilens ladekurve, batteri og vejrforhold.
I følge kort hos Uno-X er ladestationen i Hjørring selskabets første i Vendsyssel.