I Hjørring tager man fra de svage og giver til de stærke

Af Søren Jensen

Ths. P. Olesens Vej 10
Hjørring

”Jeg kan ikke forstå, hvad en regering skal gøre godt for, hvis det ikke er for at hjælpe de svage. De stærke skal sgu nok klare sig” Citat Kim Larsen.

I Hjørring har vi råd til at bygge nyt stadion, vi har sørme også råd til at bygge et teater så stort, at der skal en by af Aalborg eller Århus’s størrelse til, for drive det på en økonomisk forsvarlig måde – ja, man tilbyder sågar borgere fra andre nordjyske kommuner gratis transport med NT, hvis de har købt en teaterbillet. Så må vi som skatteborgere i Hjørring kommune ryste op med små 9 mill. kr. år efter år for at betale dette filantropiske foretagende.

Men, finde 570.000 kr. til Den Blå Sociale Café som huser nogle af byens mest sårbare borgere, kan åbenbart ikke lade sig gøre.

Det kommer sådan set ikke bag på mig, at Venstre, Radikale Venstre og Socialdemokratiet stemmer for et budget, hvor det elitære kulturliv tilgodeses, frem for at hjælpe mennesker, der har brug for det mest basale her i livet, nemlig mad og omsorg. Men at jeg skal opleve SF og Enhedslisten stemme for sådan et budget – det ryster mig langt ind i min socialistiske sjæl. Jeg vil da rigtig gerne høre, hvordan de to partier vil forsvare deres støtte til et budget, der har så voldsom social slagside.

Efter fakkeltoget til fordel for Den Blå Sociale Café d. 14. dec. blev Søren Smalbro spurgt om de havde regnet på konsekvenserne af en lukning af caféen. Det kunne (eller ville) borgmesteren ikke svare på. Hvis det er korrekt, at der ikke er lavet nogle konsekvensberegninger af en lukning af Den Blå Sociale Café, må jeg sige, at byrådet har en meget lemfældig omgang med vores skattekroner. Min erfaring siger, at der nærmest er statsgaranti for, at en lukning – på sigt – vil blive langt dyrere end besparelsen.

Så kære byråd: Vis jeres menneskelige side og bring lidt værdighed tilbage i vores by og giv Den Blå Sociale Café deres bevilling. Giv dem en bevilling der er til at stole på -ikke en der pilles fra dem året efter igen – caféens brugere har brug for tryghed – og ikke bare en her og nu tryghed, nej en langsigtet tryghed.

Det vil skabe den fornødne ro, som brugerne har så hårdt brug for.