Når Danmarks tusindvis af kilometer kystlinje bliver ramt af kraftige storme, kan det have store konsekvenser. Storm, bølger og kraftig havstrøm skyller sand væk og æder sig ind på kysten. Erosionen kan både fjerne sandstrande og ødelægge kyststrækninger. Det er uheldigt for grundejere, badegæster og en masse andre mennesker, der har stor glæde af de danske strande.
Når skaden er sket, udfører man ofte strandfodring for at genskabe sandstranden. Strandfodring indebærer, at man suger sand op fra havbunden på dybere vand og bringer det ind til kysten på lavere vand for at genetablere stranden.
Formålet er at genskabe kyststrækningen og beskytte kysten mod fremtidig erosion. Men man ser ofte, at metoden kun bevarer kyststrækningen i en kort årrække. Derudover er strandfodring problematisk i det lange løb, fordi livet i havet ofte påvirkes negativt – både på det dybe vand, hvor man suger sandet op og på det lave vand, hvor sandet lægges ud.
Første projekt af sin art i Danmark
Spørgsmålet er, om der findes en anden mere holdbar og bæredygtig metode til kystbeskyttelse, som også fremmer biodiversiteten og livet i havet?
Det skal DTU’s nye stenrevs- og kystbeskyttelsesprojekt BARREEF, som er støttet af VELUX FONDEN, undersøge.
“BARREEF-projektet er innovativt og ikke afprøvet før i Danmark i denne skala. Vi vil dokumentere de positive effekter, det kan have at opføre et stenrev, som både yder kystbeskyttelse og understøtter livet i havet. Håbet er at udvikle en metode til kystbeskyttelse, der kan reducere behovet for strandfodring,” siger Jon C. Svendsen, seniorforsker hos DTU Aqua.
Udover DTU Aqua og DTU Mekanik, består projektet af en række samarbejdspartnere: Kommunernes Landsforening, Havnatur og Aalborg Universitet.
Rev beskytter mod bølger
Udenlandske undersøgelser tyder på, at naturbaserede løsninger kan bidrage til kystbeskyttelse. Koralrev, havgræsser og mangrove kan mindske risikoen for erosion af kyster. I Danmark har vi ikke koralrev eller mangrove, som vi kender dem fra udlandet, men vi har stenrev, der bliver begroet med bl.a. tang og muslinger. Sådanne stenrev har sandsynligvis kystbeskyttende effekter, hvis stenrevene placeres og designes rigtigt.
Planen er at placere stenrevet et stykke fra kysten, hvor det bryder bølgerne. Derved dæmper det en del af bølgeenergien, inden bølgerne når ind til kysten.
Et tidligere stenrevs-projekt hos DTU Aqua fra 2016-2020 dokumenterede gode resultater i forhold til livet i havet. F.eks. viste erfaringer fra Bredgrund ved Sønderborg, at der blev registreret omkring 100 gange flere torsk i området end to år tidligere, inden stenrevet blev udlagt. Og ved Læsø, hvor Naturstyrelsen i 2008 anlagde et stenrev, observerede man både flere gråsej og større torsk efter etableringen af stenrevet. Undersøgelser viste også flere marsvin (en lille hval-art) i området.
I DTU Aquas tidligere projekter havde man kun fokus på fisk og biodiversitet, ikke kystbeskyttelse. Det nye BARREEF-projekt kobler de to aspekter.
Naturen bidrager selv
På budgettet er afsat 2 millioner kroner til granitsten fra Norge, svarende til cirka 4000 kubikmeter sten.
Når stenene er lagt ud i havet, forventer forskerne, at det nyanlagte rev har flere funktioner. Forskerne vil bl.a. undersøge, om det sand, der aflejres på indersiden af revet, kan være med til at beskytte sandstranden, fordi stenrevet begrænser bølgerne i at nå ind til kysten med samme styrke. Dermed vil revet også beskytte sandet, hvilket har andre fordele, som dyr og planter har glæde af (se figur 2 nederst på siden).
Ålegræs bidrager til havets skove og giver vigtige levesteder for fisk som torsk og ål samt mange smådyr. Ålegræs trives godt på en stabil sandbund, og det vil BARREEF-projektet bidrage til, fordi stenrevet forventes at begrænse bølgerne. Uden revet kan bølgerne skylle sandet væk, men med det anlagte stenrev får ålegræsset bedre betingelser for at vokse. Ålegræs er vigtigt, da det, når det vokser tæt og breder sig i et stabilt område, binder CO2, hvilket er gavnligt i forhold til klimaændringer. Der kan desuden aflejres sand mellem planterne, hvilket langsomt hæver havbunden.
Muslinger og tang lever gerne på hårde overflader, så når disse arter vokser på revet, bidrager det også til at afbøde bølgernes kraft, når de kommer rullende ind.
Projektet forventes således at bidrage med vigtig viden om naturgenopretning, både hvad angår dyrelivet og vegetationen. Stenrevet vil formentlig være med til at opretholde biodiversiteten, da revet vil skabe nye levesteder, som kun findes på rev. Det har en række gavnlige effekter, bl.a. skjulesteder og fødekammer for fisk, samt potentiale for f.eks. større torskebestand.
Placering endnu ukendt
Som en del af projektet skal forskerne undersøge, hvor stenrevet bedst kan anlægges, og her arbejder DTU Aqua sammen med kollegaer fra DTU Mekanik. Instituttet skal udarbejde modeller, der kan vise, hvilke kyststrækninger som har størst potentiale. Modellerne beregner f.eks., hvordan kyststrækningen vil reagere, når sten i tonsvis lægges ud i havet.
“Både vores egne undersøgelser og henvendelser fra lokale aktører skal gøre os klogere på, hvilke kyster der vil være mest velegnede, og hvor et stenrev kan have mest mulig gavnlig effekt. I sidste ende udvælger vi én lokalitet, og det er meget vigtigt, at projektet har lokal opbakning fra starten,” siger Jon C. Svendsen, der forventer, at stenrevet bliver anlagt om to år for herefter at blive fulgt af forskerne de følgende år.
Et værktøj til at forebygge erosion
Og hvor forventer Jon C. Svendsen, at projektet er om fem år?
“Håbet er, at undersøgelsen har vist en stigning i fisk og biodiversitet, samt at revet har bidraget til kystbeskyttelse. Derved har revet både gavnet livet i havet og bidraget til at genopbygge strandene. Forhåbentlig har vi ikke set erosion af kysten i revets nærområde, og stranden er blevet beskyttet med mere sand på revets inderside. Det øger kystbeskyttelsen. Samtidigt forventer jeg, at revet hurtigt koloniseres af tang, smådyr, muslinger og mange fisk, og at vi i det hele taget vil se en stigning i biodiversiteten i lokalområdet.”
Hvis BARREEF-projektet viser sig at have de forventede effekter, vil det kunne udbredes til andre lignende kyster i Danmark. Det forventes dog ikke, at metoden kan bruges på alle kyststrækninger. Metoden vil forhåbentligt kunne indgå som et ekstra værktøj, når man overvejer, hvordan man fremover skal løse problemet med erosion af de danske kyster.
Figur 1: Strandfodring. Pilene illustrerer bølger, der rammer kysten uhindret, og som kan føre til, at sandstranden vaskes bort. Når havet æder af kysten, udfører man i dag ofte strandfodring for at genskabe sandstranden. Strandfodring indebærer opsugning af sand på dybt vand (A), hvorefter sandet placeres ved stranden ((B). Strandfodring påvirker livet i havet negativt – både der hvor sandet suges op, og hvor sandet lægges ud. Strandfodringen holder tit kun i en kort årrække, fordi bølgerne fortsætter med at vaske sandet væk. Grafik: Tim Wilms.
Figur 2: Princippet i BARREEF-projektet. Det nye DTU-projekt BARREEF undersøger, om stenrev kan bruges dels til at beskytte kysten, dels til at fremme livet i havet. På figuren vises bølgerne med pile. Ud over at begrænse skaden på sandstranden skal stenrevet også give levesteder til tang, smådyr og fisk samt fremme vækst af ålegræs på indersiden af revet. Det forventes, at der kommer mere sand på indersiden af revet, når forholdene bliver mere stabile, hvilket formodentligt kan reducere behovet for strandfodring. Grafik: Tim Wilms.
Kilde: DTU Aqua.