Det omstridte pyrolyseanlæg Stiesdal SkyClean udleder som omtalt tirsdag ikke sundhedsskadelige stoffer i luften, men til gengæld er indholdet af svovl for højt i forhold til det, virksomheden har tilladelse til, skriver TV2 Nord.
– Miljøgodkendelsens vilkår er ikke overholdt, idet udledning for svovl er for høj i forhold til grænseværdien, fastslår Bettina Hedeby Madsen, der er direktør for Teknik og Miljøforvaltningen i Hjørring Kommune.
Stiesdal SkyClean erkender da også i en skriftlig udtalelse, at emissionsgrænsen i en af målingerne nemlig i skorstenen er overskredet. Det drejer sig om udledning af svovldioxid i biogasrestfibrene.
– Vi skal naturligvis ikke overskride grænseværdien i miljøgodkendelsen, og vi er derfor i gang med at implementere en løsning, som effektivt kan fjerne svovldioxiden fra røggassen, skriver direktør hos Stiesdal SkyClean, Peder Nickelsen.
Resultaterne fra de første af de undersøgelser, som virksomheden blev pålagt at udføre og som vi omtalte tirsdag, viser altså vel atmærke, at der er ikke er sundhedsfare forbundet med røgen fra anlægget.
Bettina Hedeby Madsen tilføjer, at virksomheden har leveret det, som de er blevet bedt om af Hjørring Kommune.
Læs hele artiklen her hos TV2 Nord.