En fantastisk badmintonweekend er netop afsluttet, hvor Bjergby-Mygdal Badminton imponerede med hele 6 spillere ved Nordjyske Mesterskaber i Dronninglund: Mikkel N, Noah A, Sylvester, Marcus og Freja.
Ved Vestmesterskaberne deltog hele 8 dygtige spillere: Merle, Thu, Kristoffer, Malthe D, Mikkel D, Frederik B, Thilde og Laurits. Adskillige tætte og intense kampe fandt sted, nogle endda i 3 sæt, hvor spillernes dygtighed i badminton skinnede igennem.
– Mellem kampene nød spillerne hygge og kortspil, og venskaber blev knyttet på tværs af klubberne. En stor tak til vores fantastiske trænere, Emil Brink og Mads Balsner, der støttede spillerne og coachede mellem sæt og kampe med stor dedikation, lyder det fra René Thomsen hos BMI Badminton.
Præmier og placeringer regnede ned som guld i en skattekiste:
**Placering ved Nordjyske Mesterskab:**
– U13B MD: Guld til Freja og Marcus 🥇🥇
– U15B HS: Guld til Sylvester Bundgaard 🥇
**Placering ved Vestmesterskaberne:**
– U13A DS: Guld til Thu Minh Le 🥇
– U13A DD: Guld til Thu Minh Le og Merle Klausen 🥇🥇
– U13A MD: Bronze til Merle Klausen og Frederik Berntson 🥉🥉
– U13A HS: Guld til Malthe Dahlin 🥇
– U13A HD: Guld til Malthe Dahlin og Frederik Berntson 🥇🥇
– U13A MD: Sølv til Malthe Dahlin med Freja fra Esbjerg 🥈🥈
– U13M MD Bronze til Kristoffer Helenius med Ellen Maria fra Aalborg Triton 🥉🥉