Bertolt Brechts satiriske forestilling Arturo Uis uhindrede vej til magten fra 1941 er ifølge en stor flok enige anmeldere forvandlet til et højaktuelt politisk teaterstykke om manipulationens kunst, når det i disse dage udfoldes på Vendsyssel Teater.
Efter torsdag aften at have set stykket var både fruen og jeg da også særdeles positivt overraskede over såvel skuespillernes præstationer som den vildt imponerende og voldsomt spektakulære iscenesættelse, hvor vi i det sindrige plot følger fortællingen om den psykopatiske og skruppelløse småsvindler Arturo Ui.
I instruktør Sigrid Johannesens univers, hvor gamle Bertolt Brechts fortælling med tæft for virkemidlerne foldes ud, er alt simpelthen løgn og illusion, ikke mindst altså personificeret i gangsteren Arturo Ui, der spilles nederdrægtigt skarpt af en veloplagt Tina Gylling Mortensen.
Den imponerende og konstant overraskende iscenesættelse fungerer ikke mindst i kraft af et genialt dobbelt greb, hvor vi på teaterscenen følger optagelserne til en gangsterfilm, idet vi samtidig som publikum bogstavelig talt narres ind i fiktionen via filmiske virkemidler og skærme.
Som altid hos Bertolt Brecht er der imidlertid også undervejs adskillige såkaldte verfremdungseffekter i spil, som løbende får os på stolesæderne til at forholde os kritisk reflekterende til forestillingen, hvilket samtidig afstedkommer aktuelle referencer til både samfundsforhold og krig.
Her skal af hensyn til kommende teatergængeres oplevelse ikke afsløres mere af hverken effekter eller handling. I stedet skal der lyde en varm og helhjertet opfordring til hurtigt at få købt billetter til en uforglemmelig oplevelse på Vendsyssel Teater.
