Det var Per Windahl Jensen, der under coronakrisen, hvor Musik Under Trappen ikke blev gennemført, tog initiativ til Musik Over Trappen ved Hirtshals Kro.
Nu har Per Kro så i samarbejde med musiker Chris Borup taget initiativ til en lignende lille musikfestival med flere lokale bands, men denne gang altså meget passende kaldet Indian Summer.
– Vi tager chancen og håber på godt vejr i september, lyder det fra Per Kro.
Arrangementet ruller nemlig af stablen fredag den 9. september fra klokken 16 til 21 og lørdag den 10. september fra klokken 14 til 21.
Der er gratis entre til arrangementet, som altså finder sted, mens der også er Hook & Cook i Hirtshals.