Indsatsprogram for Nordlige Kattegat og Skagerrak og Vandplan 3 er en del af et samlet indsatsprogram for det såkaldte Hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak og Hovedvandopland Limfjorden.
Indsatsprogrammet for Hjørring Kommune omfatter for Hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak forbedring af de fysiske forhold i 121 km vandløb, fjernelse af 23 spærringer og etablering af 7 sandfang inden for en økonomisk ramme på 9,200 mio. kr. Det samlet indsatsprogram for hele hovedvandoplandet omfatter forbedring af de fysiske forhold i 301 km vandløb og fjernelse 73 spærringer inden for en økonomisk ramme på 28,200 mio. kr.
Hjørring Kommune står for en tredjedel af den samlede indsats i hovedvandoplandet for det nordlige Kattegat og Skagerrak.
Økonomi
Realisering af indsatsprogrammet er neutralt for Hjørring Kommune, da anlægsomkostninger dækkes af tilskud fra staten, der har udmeldt en ramme på 34,300 mio. kr. for Hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak og 74,800 mio. kr. for Hovedvandopland Limfjorden.
I forhold til de fremlagte forslag til indsatsprogram kan Hjørring Kommune forvente at få tildelt 9,600 mio. kr. til dækning af den del af indsatsprogrammet, der omfatter Hjørring Kommune. Realiseringen af indsatsprogrammet vil ifølge forvaltningen forbedre miljøet og naturtilstanden i vandløbene. Indsatsen vil dermed også øge den rekreative værdi af vandløbene i Hjørring Kommune.
Direktionen og Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet vedtager indsatsprogram for Hjørring Kommune, da det er en del af det samlede indsatsprogram til vandplanperiode 3 for Hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak og Hovedvandopland Limfjorden.
Læs hele punktet på dagsordenen og find bilag her: Hjørring Byråd.