Mange har utvivlsomt allerede bemærket, at Hirtshals Fiskeriforenings flotte logo og navn i noget tid har prydet vinduerne på 1. salen i en del af Fisketerminalen på Norgeskajen.
Derfor har bestyrelsen da også besluttet nu endelig officielt at få indviet de flotte lokaler i den del af bygningen, der fremover vil komme til at bære et flot skilt med lige præcis navnet Fiskeriets Hus.
Receptionen finder sted torsdag den 19. september fra klokken 13.30 til 16.30, hvor samarbejdspartnere og medlemmer inviteres til et stående traktement hos Hirtshals Fiskerforening.