Hirtshals fjernvarme sende i fredags et brev med et træls budskab til Tornby Beboerforening. Det er kort fortalt ikke muligt at sende mere varme fra AVV i Hjørring til Hirtshals.
Man har simpelthen ikke kunnet finde en rentabel løsning på at få varme fra industrierne på Hirtshals Havn eller udnytte Hirtshals Fjernvarmes andre muligheder for at skaffe varme på de kolde vinterdage i Tornby.
Beboerforeningens bestyrelse giver i et opslag på Facebook udtryk for skuffelse over, at svaret blev, som det blev, men nu er de i dialog med Hjørring Kommune om, hvordan de så griber udfordringen an i stationsbyen Tornby.
Bestyrelsen prøver således fortsat at afklare, om svaret inden fristen den 31. december for kommunens endelige svar til os i Tornby kan blive et andet end det, der er meldt ud fra Hirtshals Fjernvarme.
Har man også lidt plads udenfor, så kan det til enhver tid betale sig med luft til vand varmepumper i de huse/bygninger i Tornby, der kører på gas og olie.
Det har det kunnet i 20 år.
Er 125.000 ikke dyrt? Næh ikke i forhold til, hvad det fx koster at koble mindst 130 husstande i Astrup på Sindal.
Det er sat til 90.000 + tilslutning på egen grund.
Den store forskel er, at man så får en meget billigere årlig varme end Hjørring, Hirtshals og Sindal/Astrup.
I meget runde tal får man varme til lidt over 1/3 i forhold til dem; MEN så skal man jo financiere de 125.000.