Kampen startede lidt blandet for begge hold, der fik store chancer. Det var dog Hirtshals, der havde de største chancer i starten af kampen, men så var det, som om pusten gik ud af dem.
Et flot frispark lige uden for straffesparksfeltet gjorde, at Østervrå kom på 1-0 med en kasse, der sad lige oppe i målhjørnet. Hirtshals prøvede og prøvede, og det lykkedes da også Ronni Gravesen af få den i kassen til 1-1.
Mens et tordenvejr kunne høres i det fjerne, kæmpede Hirtshals videre, men igen var det Østervrå, der dominerede kampen. Endnu et frispark til hjemmeholdet Østervrå, og ja, igen sad bolden samme sted som sidste frispark lige op i målhjørnet. Dermed stod det 2-1. Kim Bærentsen fra Hirtshals fik gult kort for brok og måtte puste ud og køle af i 10 minutter, inden han kunne komme på banen igen.
Regnen begyndte nu at stå ned som i stå ned. Og det var fortsat Østervrå, der styrede kampen, men Hirtshals fik dog scoret til 2-2 på mål af Martin “Braithwaite” Thomsen.
Nu var der blod på tanden for Hirtshals. Men det hjalp ikke meget. Mampen endte 3-2 til Østervrå, og Hirtshals må endnu en sæson blive i Serie 2.
Tekst og foto: Kasper Nielsen.


