Efter flere afstikkere blev Magnus Mertz færdig med sin uddannelse som gastronomassistent i december 2022.
Allerede i januar 2023 besluttede han sig imidlertid for at åbne sit eget spisested, hvilket afstedkom, at den initiativrige unge mand umiddelbart efter, nemlig i februar samme år, havde fået nøglerne til lokalet i Jernbanegade 13A i Hjørring, som nu rummer Hos Magnus.
Siden da har det taget fart med flere ansatte og nu medlemskab af Hjørring Handel. Herfra forlyder det, at han og de ansatte laver de mest vanvittigt lækre pizzaer og sandwiches samt skorpesaucer.
Indehaverens oprindelige ide var angiveligt at lave en lækker pizza med gode lokale råvarer, men den tanke er vokset, idet spisestedet som allerede antydet i dag blandt andet også tilbyder pasta, sandwich og salat.