Debat: Havnen stak byrådet blår i øjnene, da den bad byrådet godkende en ansøgning om 194 millioner fra EU. Under mødet kom det nemlig frem, at miljøkonsekvensrapporten endnu ikke er færdig og det skal den være for at en ansøgning kan komme i betragtning. Der er ansøgningsfrist den 21. september, så hvis havnen kridter skoene, skulle det ikke være helt umuligt at nå i mål.
Blev varskoet for to måneder siden
I en mail afsendt for to måneder siden skrev en fuldmægtig fra transportministeriet følgende til Hirtshals Havn: ”Herudover har jeg til denne mail vedlagt Kommissionens præsentation, som de benyttede på informationsdagen for ansøgningsrunden den 22. juni 2023. Bemærk i den forbindelse, at Kommissionen på side 71 fremsætter en række krav i forhold til projektets miljøkonsekvensvurdering.”
Nordsøposten er kommet i besiddelse af den omtalte side 71 og har oversat teksten.
”For at være berettiget til fondsmidler skal ansøgninger, der omfatter arbejder, for hvilke en miljøkonsekvensvurdering er obligatorisk, dokumentere, at de har gennemført de vigtigste trin i miljøkonsekvensvurderingen på ansøgningsdatoen. Dette refererer til en miljøkonsekvensrapport udarbejdet af projektlederen og konsultationer udført i henhold til miljøkonsekvensdirektivet, som skal efterfølges af udviklingstilladelsesproceduren, der kan afsluttes efter indsendelse af CEF-ansøgningen. For at dokumentere dette skal ansøgeren indsende miljøoverensstemmelsesrapport (the environmental compliance file), der er udfyldt og underskrevet af den kompetente myndighed.”
Kort sagt står der, at miljøkonsekvensrapporten skal være udarbejdet, men den behøver ikke at have været i høring og være blevet endelig godkendt.
Derudover skal ansøgeren indsende et særligt dokument kaldet ”the environmental compliance file”. Dette dokument skal udarbejdes over en skabelon, der kan findes på EU-kommissionens hjemmeside. Noget tyder på at Hirtshals Havn ikke har været opmærksom på den skabelon, for i så fald ville man have rubbet neglene og fået lavet miljøkonsekvensrapporten færdig.
Da transportministeriet gjorde opmærksom på de særlige krav, havde man tre næsten måneder. Nu har havnen kun tre uger til at få udarbejdet miljøkonsekvensrapporten.
EU-kommissionen offentliggør, hvilke projekter der opnår støtte til januar 2024.
PS: Årsagen til at det “kun” drejer sig om 140 millioner følger her. Havnen ansøger om 387 millioner, men forventer højst få 50%. Så er vi nede på 194 millioner. Men da der vil være end merudgift på lidt over 50 millioner ved at tilpasse havneudvidelsen, så den er EU relevant, er der reelt “kun” tale om et tilskud på 140 millioner.

Side 71 fra EU-kommissionen præsentation





Det er meget uheldigt, når der endda en række projeter og ideer afhængeligt oven i hinanden.
Noget af det med vindmøller var også. Oveni så kom dem, så ikke vil se nogen udvikling før de er døde.
Så hvor er normale. som bare bil og ren strøm og stadig vil komme. Man kan også skrive det ånden måde. Hvor meget strøm og varme i millioner skal tid, før det er bedre have fx 50.000 turister!
Jeg kan ved grød ikke se større aller mange skibe kom her. Hvad skal det for det. Vi skal bruge det meste, når vind og sol ikke ikke rækker.
Og det er det også ganske normal, at store skibe får en slange ind til en bøje. Så man heller ikke uddybe ansejling så tit.
Det er lidt mærkeligt. Byrådet sidder i bestyrelsen og har ikke sat sig ind i at få mest muligt a 387 milloner.
Fristende også sammenligne med Hjørring Teater og lærdommen derfra,
Inkompetence og langsommelighed
Inkompetence og langsommelighed er altid trist at være vidne til, især når det drejer sig om så mange penge. Det er sørgeligt at tænke på alle de mennesker på havnekontoret med alle de fine engelske titler, og så finde ud af, at de ikke kan læse indenad. Jeg håber de når det på 3 uger, nu det er blevet “læst op” for dem.