Der var besøg fra mange fag, der talte tjener, tømrer og hegnsarbejder, dataanalytiker, teaterinstruktør, sosu-hjælper, omsorgsmedhjælper, sygeplejerske, narkosesygeplejerske, lærer, digitaliseringskonsulent, elektriker, detailslagter og biolog.
Eleverne på Bjergby-Mygdal Skole var inddelt i grupper på tværs af klassetrin, og de yngste fulgtes med deres ”store ven”, som enten er fra 5.- eller 6. klasse. Hver gruppe havde også en kendt lærer eller pædagog med, som kunne hjælpe forståelsen af fagudtryk på vej.
Sidst på dagen fik eleverne lov til at gå rundt til gæsterne på egen hånd. Flere elever søgte tilbage til en stand, de allerede havde besøgt. Måske havde de flere spørgsmål eller lige skulle slå endnu et søm i, have forbundet deres arm, løfte sælbamsen en sidste gang, sætte en støttestrømpe på, smage endnu engang på spegepølsen eller se teaterinstruktøren gå fra ingen fremtoning til en hel masse fremtoning.
Hele skolen summede af nysgerrighed og engagement både fra elevernes side og fra de fagprofessionelle gæster. Det var en super inspirerende oplevelse, hvor alle nød hinandens selskab.
Skolen sender er stor tak til alle forældre og lokale for at sætte tid af til at hjælpe med at virkeliggøre emnet Uddannelse og Job, som er prioriteret i Hjørring Kommunen i kraft af Ungegarantien.