Torsdag den 21. november kl. 11 til 14 – eller efter aftale – inviterer LivingBetter arkitekter, rådgivere, bygherrer og andre indenfor byggebranchen til et åbent hus-arrangement i Tornby Levefællesskab, Sønderhaven i Tornby (den gamle Havbakkegrund på Købstedvej). Her vil der være mulighed for at se de 18 rækkehuse, som Boligselskabet Nordjylland netop har opført til udlejning med markedets mest CO2-venlige energi- og klimaløsning.
LivingBetter vil bl.a. præsentere tidens mest grønne og enkle energi- og indeklimaløsning, der er gjort brug af ved byggeriet af de 18 rækkehuse. Her vil de involverede i dette byggeri være til stede og fortælle om deres tilgang og udbytte i forløbet. Der vil endvidere være mulighed for at se, hvorfor boligerne ingen varmepumpe-udedel eller genvekslingsanlæg har og få svar på, hvordan det er muligt at holde så lave driftsomkostninger.
Sammen med Vindunor bydes der på lidt godt til ganen og til halsen.
Tilmelding til arrangementet sker ved kontakt til Peter L. Clausen, LivingBetter 40389424 eller livingbetter.dk/event.
Foto: Niels Chr. Jakobsen.