Integrationsrådet havde på forhånd indstillet Ældrecenter Vesterlund til Integrationsprisen 2022. Indstillingen var begrundet med medarbejdernes dygtige arbejde i forhold til at rekruttere nye integrationsborgere til plejecenteret.
På Vesterlund er de gode til at lave individuelle introduktionsforløb, således de lykkes med at få nye integrationsborgere i job, hvilket også blev en del af begrundelsen for, at netop Ældrecenter Vesterlund endte med velfortjent også at modtage Integrationsprisen 2022.

Prisen blev meget passende forleden overrakt til afdelingsleder Maria Larsen og kollegaer af Integrationsrådets formand, byrådsmedlem Birgit Amtoft (C), på Hjørring Kommunes Kulturdag 2022.


