Mandag har direktør Nels Gaardahl og indehaver Marianne Isager hos virksomheden Isager ApS i Tversted haft besøg af BDO og Spar Nord
Isager har specialiseret sig i skandinavisk strikdesign og kvalitetsgarner i naturfibre. Virksomheden blev grundlagt af Marianne Isager 1977. Virksomheden er kendt for sit brede sortiment af garner, der er elsket af strikkere verden over for deres høje kvalitet, farveskala og naturlige fibre.
Isager Strik tilbyder også en række strikkeopskrifter og bøger, som er designet af Marianne Isager og hendes datter, Helga Isager, som har været en del af firmaet siden 2010. Virksomheden har som nævnt base i Tversted, hvorfra den også driver en detailbutik, café, og kursuscenter med gæstehus på den gamle Tversted Skole.
Det seneste tiltag er Uldens Hus, som er et mini-spinderi hvor der produceres strikkegarn og filt produkter af uld fra Nordjylland. På markerne omkring skolen og Uldens hus græsser får og alpakaer, som leverer uld og fibre til produktionen.
Isager Strik har formået at bevare og videreudvikle den nordiske strikketradition, samtidig med at de har skabt et moderne og tidssvarende brand, der appellerer til strikkere globalt.
Stort tillykke til Marianne Isager og Nels, samt alle medarbejderne hos Isager Strik.
Succesvirksomhed er BDO og Spar Nords fælles erhvervspris, som anerkender de 1.000 danske virksomheder, der lykkes bedst med at skabe vækst og flotte regnskabsmæssige resultater målt over de seneste 5 regnskabsår.
EN UTROLIG VIRKSOMHED!
Hjertelig tillykke med det flotte resultat og anerkendelse for jeres gode arbejde.
Det er en særlig bedrift at drive en virksomhed der både anerkendes nationalt men
også når ud over landets grænser og anerkendes her. Dette er prisværdigt og vidner
både om godt købmandskab, arbejdsomhed og stor faglig indsigt.
Tak for jeres gode arbejde.
Mvh Jan Jensen
Tversted