Hvordan det var lykkedes for Mads Halle Bruun fra Surf og Natur at lokke en flok lokale fra “Hirtshals hopper på vægten” med til at være frivillige forsøgspersoner, melder historien ikke noget om, men en bjesk har måske fået det hele til at glide lidt mere gelinde i kulden på Husmoderstranden.
Hvorom alting er, havde Mads søndag fået flokken trukket med helt ned på Husmoderstranden for som iskold opvarmning at teste et par iskar til næste uges Artic Marley. Testpersonerne klarede det angiveligt super fint, idet alle fik godt styr på åndedrættet og oplevede den levende fornemmelse i kroppen bagefter.
Forsøgspersonerne var kort fortalt super seje og fik en god oplevelse med hjem i varmen.
Link til tidligere artikel
Den nye ugelange event Artic Marley blev præsenteret på Hirtshals Kro