Mange kender Jacob Strandeng som en skarp fotograf fra fodboldkampe og futsal, men den interesse har nu også medført, at han på 3. semester af kandidatuddannelsen i kommunikation har påbegyndt et praktikforløb hos Vendsyssel FF.
– De gode gutter ude fra Vendsyssel FF har været så elskværdige at have mig de næste fire måneder, hvor jeg kommer til at være en dybere del af de kommunikative praksisser og tilrettelæggelse af målrettet kommunikation, lyder det fra Jacob Strandeng.
På kandidatuddannelsen i kommunikation er målet da også, at den studerende skal kunne forstå og undersøge komplekse kommunikative problemstillinger af både mediemæssig og interpersonel karakter.
Samtidig skal man lære at planlægge, gennemføre og evaluere kommunikationsindsatser fra private virksomheder, offentlige organisationer og civilsamfundet.
– Jeg glæder mig til at få endnu mere hands-on erfaring og lære en masse spændende ting i samarbejde med teamet, tilføjer han og sender en tak til Vendsyssel FF.
Dermed lyder det til, at Jacob Strandeng har fundet den helt rigtige praktikplads hos Vendsyssel FF.
Temp Mail I really like reading through a post that can make men and women think. Also, thank you for allowing me to comment!