Jydsk Jagtrideklub afholder lørdag den 22. oktober kl. 10.30 jagtridning ved Vrejlev Kloster. Jagten er lavet i samarbejde med Calle Persson.
– Jørgen O. Larsen rider ræv under jagten, som starter fra gårdspladsen på Vrejlev Kloster. Der vil være guidet tur rundt til de fleste serier og jagten er en parforce jagt. Jagtridningen ved Vrejlev Kloster er den 9. og sidste i rækken, inden Hubertusjagten, fortæller lokale Henrik Hansen.
Jagtridningen ved Vrejlev Kloster er en tællende jagt til Hubertus jagten som altid rides i den første weekend i november. Springene i serierne ligger mellem 90 cm til max 100 cm, og det kræver en hest med god kondition og en dygtig rytter, da jagten i alt er på 16-17 km i forskelligt terræn omkring Vrejlev Kloster, tilføjer Henrik Hansen.
Klubbens DNA er røde jakker, gule kraver og friske heste. Kombineret med dygtige ryttere, som elsker jagtridning, bliver det til Jydsk Jagtrideklub, som har eksisteret siden 1964.
Foto: Henrik Hansen.
Fakta om jagtridning
Oprindelse
Jagtridningen stammer fra England, den såkaldte parforcejagt. Her lader man hundene støve en ræv op, og når den flygter, følger hundene – og jagtfeltet – efter. Over stok og sten, pigtråd og grøfter. Intet er fastlagt på forhånd, og det kan ende med, at ræven fanges af hundene.
Jagt i Danmark
I Danmark dyrker vi jagtridningen på en mere planlagt og struktureret måde. En jagt i Danmark rides ikke efter vilde ræve, men derimod ad en forud planlagt rute med opbyggede eller naturlige forhindringer. Alle opbyggede forhindringer er placeret, så de virker – og er – indbydende for hesten.
Rævene
Den vilde ræv og hundene er afløst af to erfarne ryttere, de såkaldte “ræve”. De kender ruten og har naturligt nok en rævehale fæstnet på skulderen. Det er dem, der viser vejen for feltet.
Master
Et stykke efter rævene rider “Master”. Master er øverste myndighed i feltet og er normalt kendetegnet ved sin høje, stive Masterhat. Da det er Master, der bestemmer tempoet, skal rævene hele tiden holde øjenkontakt med ham, således at afstanden ikke bliver for stor. Ingen rytter i feltet må under nogen omstændigheder overhale Master.
Bagmaster
Forud for hver jagt udpeger Master en Bagmaster, hvis opgave det er at ride bagest og sørge for, at alle i feltet følger trop, ligesom han skal være behjælpelig ved eventuelle uheld.
Bagmaster har myndighed til at anvise en rytter en anden plads i feltet, såfremt denne har problemer med at passere forhindringerne.
Før jagten
Før start af hver jagt oprangeres alle deltagerne på parade. Jagtlægger og Master orienterer om den forestående jagt, ca. længde, antal forhindringer og andre relevante oplysninger. Paraden afsluttes normalt med en lille opstrammer, og så er vi klar til dagens jagt.
Jagtens forløb
Når jagthornblæseren har blæst “jagt begyndt” og Master giver signal, rider rævene frem, og kort efter følger Master og feltet efter. Deltagerne finder hver deres plads i feltet, og enhver god jagtrytter holder herefter denne plads. Når feltet nærmer sig en serie forhindringer, blæses signal, og man bør da holde så megen afstand til de foran ridende, at hesten kan se, hvad den skal springe over, og man kan nå at stoppe op, hvis der sker refusering eller uheld foran.
Afstanden skal dog heller ikke være for stor, for en del af fornøjelsen ved jagtridning er netop at føle sig som en del af en samlet enhed.
Hvis man som rytter føler, at man har besvær med at styre og holde sin hest, bør man trække sig tilbage i feltet for ikke at være til gene for sine kammerater.
Hvis man refuserer ved en forhindring, bør man omgående ride væk fra forhindringen for at gøre plads for resten af feltet. Når der igen er plads foran forhindringen, kan man gøre et nyt forsøg på at få hesten til at springe over den.
Efter to stop på samme forhindring bør man ride udenom for ikke at forsinke feltet unødigt.
Hvis hesten ofte har tendens til at refusere, bør man ride ned bag i feltet, men hvis refuseringen blot er undtagelsesvis, bør man hurtigst muligt genfinde sin plads i feltet.
Forhindringerne er ofte anlagt i serier på 5 – 8 spring, og det vil være et ekstra jagtincitament, om man kan passere dem to-og-to.
Bred front
Under jagten vil der ofte være indlagt en passage over en stor mark. Her kan Master give ordre om at ride galop over en bred front, hvilket betyder, at hele feltet rider side om side i samme tempo. Det er meget vigtigt, at den enkelte rytter afpasser sit tempo efter rytterkammeraten på højre side, og så tæt på denne som muligt (bøjle ved bøjle). Bred front rides altid i kort galop og på en bred, lige linje.
Efter jagten
Efter en forhåbentlig god og spændende jagt samles feltet atter ved udgangspunktet til afslutningsparade og navneopråb.
Når Master råber ens navn op, svarer man “fuldført”, hvis man har passeret samtlige forhindringer og “deltaget”, hvis det har været nødvendigt at ride udenom een eller flere forhindringer.
Efter navneopråbet blæses ofte “jagt forbi” eller “rævens død”. Herunder tager herrerne ridehjelmen af, mens damerne hilser med pisken lodret til ridehjelmen.
Afslutning
Når afslutningsparaden er færdig, er det tid for vanding og grundig vartning af hesten. Når denne herefter er placeret i sin trailer eller sat på stald, er det tid at indtage den medbragte frokost med kaffe eller andre forfriskninger.
Under frokosten vil dagens Master normalt kommentere jagtlægningen og udbringe en rytterhilsen til jagtlægger og til de lodsejere, som vil være tilstede, og på hvis jorder jagten er foregået.
Hesten
Det er i Jydsk Jagtrideklub ikke tilladt at deltage i en jagt, hvis man rider på en hingst.
Deltagelse på hoppe i fol er ikke tilladt 2 måneder før og 1 måned efter folingen.
Det er rytterens pligt og ansvar ikke at deltage i en jagt, før hesten er trænet til at springe såvel faste som løse forhindringer.
Påklædning
Jagtuniformen består af rød jakke med gul krave, hvid skjorte med hvid plastron eller slips og hvide ridebukser. Stiv hovedbeklædning er obligatorisk.
Kilde: www.jydskjagtrideklub.dk
Om Vrejlev Kloster
Vrejlev Kloster og kirke blev bygget efter 1160 som et nonnekloster under Børglum munkekloster. Bygningerne opførtes af den franske præmonstratenserorden der blev startet i 1121. I klosterets nordfløj indrettedes 12 nonneceller og kloster og kirke var dengang forbundet med buegange, der omsluttede en klostergård. Nonnernes indgang kan stadig ses i 1. sals højde på kirkens sydvæg.
Kort efter år 1200 ramtes bygningerne af en brand, og der er i tidens løb sket flere ombygninger, sidst i 1914 efter endnu en brand.
I 1536 ved reformationen ophørte Vrejlev Klosters funktion som nonnekloster og stedet blev overtaget af kronen og overgik siden til privat eje.
Vrejlev Kloster ejes i dag af familien Holst, der har haft stedet siden 1932.
Kilde: www.vrejlevkloster.dk