Nu får Hjørring en ny køreskole, CO Drivers, som åbner teorilokaler på adressen Aalborgvej 88 tæt ved Go’on tanken, nembilvask og Wendy’s Pit.
Manden bag den nye køreskole er egentlig fra Fyn og nu bosat i Hjørring. Jakob Løndal er vokset op med maskiner, IT, knallert, scooter og biler, og han har rodet med alle tænkelige dele i hver kategori.
– Jeg holder af at arbejde med mennesker i alle aldre og samtidig dyrke min store passion for kørsel på motorcykler og i biler, og det er netop derfor, at jeg har valgt at blive kørelærer.
– I min hverdag som kørelærer bruger jeg min erfaring fra Hæren og Søværnet. Ved Forsvaret har jeg set lidt af hvert og mødt mange forskellige mennesker i både ind- og udland. Forsvaret er også det sted, hvor jeg brugte det meste af mit arbejdsliv før køreskolen.
Hans store interesse er motorsport generelt, og han deltagerne gerne selv deltager på hobbyplan i banekørsel på motorcykel.
– Derudover følger jeg en del med i Rally, hvorfra navnet til køreskolen også kommer. Alle har brug for en CO DRIVER, når der skal køres.
Køreskolens første bil-teorihold begynder mandag den 27. februar, og alt er optaget.
Næste hold i bil begynder den 17. april, og første teorihold for motorcykel begyndernder mandag den 17. april. Du kan se mere på www.codrivers.dk