– Jeg kan ikke længere se mig selv i øjnene, når jeg hver dag åbner min forretning, sådan lød det fra Jakob Clausen, indehaver af P. Clausens Fiskehandler i Aarhus, da han mandag meldte ud, at man ikke længere kan købe opdrættet fisk i hans forretning.
Fiskehandleren forventede, at det ville koste på bundlinjen, da fileter af opdrættet laks har været en væsentlig indtægt for hans forretning frem til nu.
Men det er ikke i regnskabsbøgerne, at den unge forretningsdrivende skal finde første konsekvens af hans fravalg, det er til gengæld i hans egen brancheorganisation – for Jakob Clausen er nemlig blevet smidt ud af bestyrelsen i Danmarks Fiskehandlere.
– De siger, jeg saver den gren over, vi sidder på, forklarer han til TV2.
Men trods udsmidningen står han fast på, at man ikke skal kunne købe opdrættet fisk i butikken på havnen i Aarhus.
– Jeg tror ikke, vi er skabt til at spise det skidt, industrien producerer i dag, lyder det fra Jakob Clausen.
Kilde: Fiskeri Tidende.
Manden er gal i hovedet—hvorfor han pludselig siger sådan noget–kaster grams på hele industrien–er uforståeligt og er kun et postulat–
Salig Simon Spies sagde: ”Dårlig omtale er bedre end ingen omtale”…..
Flot beslutning. Jeg handler kun hos ham. Og jeg gør det mindst en gang om ugen.