– Tværtimod er Støjberg både værdimæssigt og i livsindstilling voldsomt på kant med de værdier, dansk landbrug og de danske landdistrikter og landsbyer er bygget på.
Det siger Venstres nordjyske kandidat til Europa-Parlamentet, Jakob Dyrman, i de sidste dage af valgkampen til Europa-Parlamentet.
-Jeg ved godt, at det ligner, at jeg kommer til at åbne den store nordjyske slagmark i EU-valgkampens slutspurt. Men sandheden skal frem – også af hensyn til landbruget og landdistrikterne, der er så afhængige af , hvad der besluttes i EU og Europa-Parlamentet, siger EU-kandidat Jakob Dyrman.
-Jeg må også bare sige, at fremtiden skabes af flittige folk, der arbejder sig til resultater. Det gælder i landbruget, det gælder i det hele taget i erhvervslivet, men det gælder også i landdistrikterne, hvor det er lokale ildsjæle, der skaber liv og udvikling. Og der svigter Inger Støjberg og hendes parti efter min mening kæmpe stort.
-Inger er en nej-siger. Og spekulerer konstant i at gøre sig interessant ved at gå imod det, alle andre forsøger at skabe af resultater, der gavner hele Danmark.
-Det tydeligste sted er jo lige nu i forhandlingerne om de rammevilkår, der kommer til at gælde for dansk landbrug og dermed også har rigtig stor betydning for landdistrikterne.
-Inger siger nej. Hun gør det endda på forhånd – uanset, hvad der så sker i forhold til EU og i forhold til, hvad regeringen skaber af resultater i de grønne trepartsforhandlinger, økonomiminister Stephanie Lose står i spidsen for og bruger så lang tid på i disse måneder.

-Og sådan får man jo ikke indflydelse. Og man har heller ikke nogle resultater at gå til valg på. Men Inger er ligeglad. Hun skal bare have en position, hun kan gøre sig interessant på – og det handler udelukkende om at være destruktiv og smide skidt på andre. Det er ren valgkamp-taktik – og det er det eneste, Inger Støjberg for alvor går op i. Hun fører valgkamp altid – og svigter det hårde arbejde mellem valgkampene. Og dermed svigter hun jo stort set alle dem, der stoler på, at de i hende får en arbejdshest. For de får de ikke.
-Inger Støjberg står i min optik i grel modsætning til de værdier, der har gjort dansk landbrug til et af verdens stærkeste og dygtigste, men også de til værdier om solidt arbejde, som hele landdistrikts-Danmark bygger på. Inger Støjberg slænger sig i hængekøjen – og bruger alle kræfter på at pege fingre ad det, andre gør. Det kan hverken Danmark, dansk landbrug eller danske landdistrikter leve af i fremtiden.
-Landmænd er lige som alle erhvervsfolk, mennesker der siger ja. De ser muligheder og de investerer stort i at udvikle deres virksomheder, så der både er vækst og beskæftigelse til andre mennesker. De investerer og laver konstant omstilling. De seneste mange, mange år har dansk landbrug investeret milliarder og atter milliarder i tiltag og produktionsformer, som gavner klima og miljø.
-Vi ser det jo også i landbrugsmedierne lige nu i EU-valgkampen. Hun blev interviewet til LandbrugsAvisen 25. maj. Og det eneste, hun sagde, var at hun har stort fokus på landbrug. Der er ikke et eneste konkret forslag, hun og hendes parti kommer med. Ikke et eneste. Dermed diskvalificerer Støjberg sig selv om arbejdshest, som trækker et stort læs for Danmark, siger EU-kandidat Jakob Dyrman (V).
Jakob Dyrman bor lige som Inger Støjberg i Himmerland i Nordjylland. Hun i Hadsund i det østlige Himmerland, Dyrman i Aars i Vesthimmerland, hvor han også sidder i byrådet og er formand for byrådets klimaudvalg.
Inger ved man trods alt hvor man har og ikke som Venstre, der lover ‘et og pludselig, når et par ministerbiler står til rådighed, så glemmer alt hvad man har lovet sine vælgere. Vi har endnu ikke glemt hvad der skete ved seneste valg, så derfor NEJ tak til Dyrmands tilbud om, at komme tilbage til Venstre.
Inger ved man, hvor man har!!!! Jeg er ABSOLUT ikke Venstre mand. Men denne gang er det sandt, hvad manden siger. Inger er kun en trodsig lovbryder der absolut ikke gavner landbruget. Moderne og fremsynede landmænd ved godt, der skal ændringer til.