Af Jan Glenstrup
Rakkebyvej 274
9800 Hjørring
Nytårstalerne fra både Kongen og Statsministeren havde fylde og retning. De åbnede med muligheder og tro på, at der både er viljer og veje i en tid, der ellers lukker sig om os på mange måder.
Man mærkede at både konge og statsminister havde noget på hjerte, -at de ville nå os og at det var vigtigt. Troværdighed og i øjenhøjde, -vi har ressourcerne og vi skal nok finde ud af det. Trods svære odds.
Her i NordsøPosten har der også været nytårstaler – eller hilsner fra de folkevalgte. De var måske mere afdæmpede i deres stille gennemgang af året, der gik, og stillede meget lidt i udsigt. Det var ikke det store YES eller funklende gå-på-mod, der prægede dem. Ingen vilje til vilje, -men der kommer da et kommunevalg til november.
Spørgsmålet er vel, hvem der lægger hvad på den kommunalpolitiske tallerken? Hvordan bliver den politiske dagsorden til? I hvor høj grader er det administrationens dagsorden og i hvor høj grad er det en politisk dagsorden, der også løfter sig op og kigger ud over hele kommunen, så borgerne føler sig genkendt og set i øjnene. Så de føler, at man vil dem det godt, har tænkt tanker, og har en plan eller to – en vision måske – for, hvor vi skal hen med os selv og hinanden.
Det var hovedideen med kommunalreformen, at den stærkt forøgede administration skulle ”passe butikken” og sørge for grundlag og beregninger på politikernes planer. Det politiske niveau skulle tænke stort og sammenhængende, ud fra et værdigrundlag, dvs et syn på ”det gode liv” og ud fra en god kontakt til liv og mennesker overalt i kommunen.
Altså en dagsorden med en administrativ del og så en politisk del, som enhver gerne skulle kunne genkende sig selv og sit sted i.
Men måske har man behændigt forvandlet hele dagsordenen til en KRISEDAGSORDEN, og det vil sige at administrationen skriver punkterne og det hele sker ud fra nødvendighed, og vi må alle tilpasse og give afkald og vente på bedre tider, -og sluge en hel del kameler undervejs.
Ikke så få ændringer – endda store ændringer og tiltag – kan bringes igennem via en krisedagsorden. ” Vi kan ikke lide, hvad vi gør, men vi er nødt til det”. Vi er nødt til det! Vi har ikke noget valg.
Og hvis hele dagsordenen erobres af denne indstilling, så småvisner den politiske del af dagsordenen, og politikerne bliver måske lige så meget administration som administrationen.
Det hele bliver lidt trist og modløst. Man beslutter måske noget forkert, og har ikke sin sjæl med. Og bliver måske også til fals for kriseløsningsforslag udefra, som måske kan lette trykket og skyde en genvej, -som måske ikke er køn, men som lindrer i øjeblikket.
Den manglende handlemulighed og genvejene er måske en forklaring på nytårshilsnernes lidt uinspirerede grundtone.
Et eksempel fra borgmesterens venlige hilsen til os alle. Smalbro skriver:
”Selvfølgelig vil etablering af flere energianlæg i det åbne landskab komme til at fylde i den kommunale debat, men der er ikke rigtigt noget valg, hvis vi fortsat ønsker fremdrift i Hjørring Kommune”.
Altså på forhånd en opgivende indstilling. Folkevalgte uden valgmulighed, men hvorfor skal det så fylde i den kommunalpolitiske debat?
Og hvorfor har vi ikke noget valg? På grund af FREMDRIFTEN, siger borgmesteren. Vi skal overlade de politiske valg til fremdriften. Den skal nok klare det….
Det er jeg nu ikke helt tryg ved. Drifter er jo blinde, og man bør have hånd i hanke med dem. De skal kanaliseres derhen, hvor de er til nytte og glæde for børn og unge og familier og gamle i hytte og vrå. Blinde drifter kan ellers føre de frygteligste ting med sig.
Så min nytårshilsen er inspireret af Majestæten og Statsministeren: Vi vil og kan andet og mere med vore liv og hinanden end at nøjes og at indordne os i en krisedagsorden eller finde os i nemme løsninger, som man slet ikke kan have hjertet med i.
Jeg har før foreslået byrådet vat holde temadage, hvor fanen løftes lidt højere: Hvad vil vi med os selv og hinanden. Hvilke værdier kan vi ikke undvære på vort sted og i vore liv? Hvordan ser det gode liv ud i by og på land?
Og lad så sådan en dag være værdigrundlaget for en udmøntning i praktisk politik, hvori vi insisterer og ikke skyder genveje eller snyder på vægten.
Godt nytår!
Hørt!