Af Jan Glenstrup
Rakkebyvej 274
9800 Hjørring
”Demokrati er en skikkelig måde at være uenig på” sige Løgstrup, og det ”skikkelige” består vel i, at man ikke slås korporligt eller ryger i totterne på hverandre. Man bruger SPROGET i en SAMTALE.
Bevares, det er også ”sprog” at slå på tæven – endda meget tydelig tale – men samtale er det jo ikke, og sjældent en skikkelig måde at løse problemerne på. Demokrati kræver ikke kun tale, men samtale. Der skal – mindst – to til. Og vælger man andre sprog at ytre sig på – klynger statsministeren op i en lygtepæl eller kører en larmende række traktorer op foran rådhuset – ja så er det stadigvæk både sprog og tydelig tale, men samtale er det jo ikke, og mere truende end skikkeligt.
Der skal som sagt mindst to parter til, og derfor er tavsheden og lukketheden en lige så stor fjende af demokratiet. Hvis den ene part forskanser sig, eller lader taktikken og bihensigterne styre, så bliver der ingen dialog, og man kommer ikke ud af stedet med hensyn til at få kortlagt og debatteret, og gjort hinanden klogere på en vej frem, -på løsninger og konsekvenser.
Meget bliver så til skinmanøvrer og spil og ikke-ud-af-stedet. En måske underholdende tur på motionscyklen, men ikke en meter i sekundet.
Det var langt hen min fornemmelse foran skærmbilledet fra Byrådssalen i Hjørring forleden.
Jeg tror ikke at jeg er enig med Erik Høgh-Sørensen i så meget, men hans bestræbelse på at prikke hul igennem til en samtale om genkendelige spørgsmål fra menneskers hverdage var prisværdig. Her blev sproget brugt, om end samtalen stort set udeblev. Den gamle metafor – om havkatten i hyttefadet – giver måske mening: Om noget tiltrængt i et lukket rum, om end med grumme konsekvenser. Og som tilhører – uden for hyttefadet – blev man ikke klogere på ret meget, men fik fornemmelsen af at der blev lurepasset og ikke talt ud. Som med isbjerget: De 9/10 var skjult under overfladen. Måske aftalt forud, -klappet af i grupperne, og rollerne fordelt og syltekrukken til sidst fundet frem. Hvad er bindingerne?
Jeg vil ikke sige, at jeg til sidst længtes efter dieseltraktorernes indtog eller dukker i lygtepælene, men problemernes alvor taget i betragtning – jeg tænker specielt på gener og udslip fra pyrolysefabrikken i landdistriktet – så sejrede uenigheden, eller tavsheden vandt, fordi der skal mindst to til en samtale. Jeg så ingen udgange og blev egentlig bare forvirret på et højere niveau.
En kommune kan måske sammenlignes med en virksomhed, men med den store forskel at den handler om mennesker. Den ledes af mennesker, der er valgt af mennesker, som skal stå til ansvar for disse vælgere, som har vist dem tillid. Derfor altid med udgangspunkt i de mennesker, som bor i området. Ellers behøver vi ikke kommunerne.
Så inden alle andre hensyn – bundlinie, ideologi, magt, perslige motiver mv. – så fordres der de gamle dyder: åbenhed, tillid, imødekommenhed, -og så er der jo langt til hyttefadet.
Tak for indlægget – langt og filosofisk, men helt enig.
Jeg mener, det kan siges ret kort; der mangler et slagkraftigt borgernært alternativ til den nuværende magtarrogante akse, der er fuldstændig tonedøve i forhold til det, der sker ude i virkelighedens kommune.
Jeg havde min debut som tilskuer til byrådsmødet og jeg tror det bliver både første og sidste gang. Det var tåkrummende pinligt at overvære i alle aspekter og til tider virkede det amatøragtigt fra flere sider. Meget virkede aftalt på forhånd og ethvert forsøg på at debattere de forskellige emner, blev manet til jorden. Ikke den bedste oplevelse, jeg har haft som en demokratisk orienteret borger.
Jeg forsøger sagligt, neutralt og objektivt at vurdere klimaet i Hjørring Byråd, og jeg er helt enig i dine betragtninger.
Jeg har ikke brug for en rød-blå politisk linje for at foretage denne vurdering. Den rød-blå politiske linje er stendød. At fastholde den er falsk varebetegnelse.
Der er noget helt andet på spil end fortidens politiske armbøjninger baseret på ideolologiske modsætninger.
Jeg har overværet mange byrådsmøder som journalist og borger rundt omkring i landet, hørt og set magtkampene, positioneringerne, slagsmålene om procedurer og også oplevet folkevalgts inkompetence på tætteste hold.
Men byrådsmødet i Hjørring i onsdags er dog det værste, jeg har oplevet.
Mødet i Hjørring Byråd i onsdags havde intet med demokrati at gøre. Det havde intet med et åbent og borgervendt demokrati at gøre.
Det, jeg hørte og så, var et demokratisk overgreb -et demokratisk overgreb, som ingen kan være tjent med.
Den eneste folkevalgte politiker i Hjørring Byråd, der forsøger at skærme demokratiet og borgerne mod disse demokratiske overgreb, var i onsdags Erik Høgh-Sørensen, Vendelbo-Listen. Han evnede at skære igennem alt det formalistiske, som de treenige magtpartier brugte som skyts og knægtelse af ytringsfriheden og den frie debat om alvorlige emner på dagsordenen, f.eks.
-truslen om at fjernvarmeværket i Hirtshals går konkurs,
-det mærkelige vejprojekt i Tversted, som et flertal trumfer igennem imod borgernes saglige indvendinger,
-og ikke mindst den alvorlige risiko for forurening fra energianlæggene ved Rakkeby, og den skade forureningen kan påføre hundredevis af borgere i området.
Demokratiske overgreb skal vi tage meget alvorligt. Det er et angreb på demokratiet indefra … langt værre end når terroristerne angriber retsstaten og demokratiet udefra.
At afsløre de treenige magtpartier i Hjørring Byråd er let. S-V og Kons. er tre alen ud af fælles dårligdom med magtarrogance, magtmisbrug, manglende respekt for borgerne og en fuldstændig mangel på evne til at tænke og formulere sig politisk visionært.
I mine bøger om demokratiets dramatiske historie har jeg bl.a. konkluderet, at værdierne og evnen til at udvikle nye politiske ideer og visioner forsvandt i takt med udviklingen af velfærdsstaten. Vi er endt som lydige og magelige borgere.
Derfor: Vi skal tage folkstyret tilbage. Det betyder, at vi skal gå en anden vej, hvis vi både ønsker at forsvare og udvikle vores demokrati.
Det er kernen i min bog ”Vi bygger en borgerliste”, som udkom i januar 2021 og blev brugt af mange borgergrupper landet over op til og kommunalvalget i november 2021. Nu er bogen udkommet i et nyt oplag, fordi vi nærmer os regions- og kommunalvalget d. 18. november i år.
Mit budskab og det, jeg arbejder for, er overordnet:
For på alle samfundsplaner lokalt, regionalt, nationalt og internationalt at give retsstaten og demokratiet ny vækst, skal vi tage folkestyret tilbage ved at
-udvikle mere direkte demokrati,
-udvikle den personlige frihed,
-skabe større lighed mellem alle mennesker,
-mindske elitens magt,
-øge den personlige autonomi,
-øge det personlige ansvar,
-fremme fællesskaber,
-prioritere bæredygtighed,
-handle humanistisk, næstekærligt og medmenneskeligt overfor alle, der søger vores hjælp.
I denne værdibaserede ramme kan og skal vi udvikle konkrete politiske forslag også her i Hjørring Kommune.
Det arbejder jeg konsekvent for i borgerlisten ” Vision Hjørring 2050” under stiftelse.
Jeg arbejder med at bygge en koalition udenom de treenige magtpartier i Hjørring Byråd. Jeg arbejder i en konstruktiv dialog med at samle forskellige borgerliste herunder også Vendelbo-Listen
i en samlet front mod en lammende og udemokratisk magtstruktur i Hjørring Byråd og for et åbent og borgervendt demokrati i vores kommune.
Jeg synes, at arbejdet går rigtig godt, og jeg glæder mig til de mange samtaler, der venter de kommende uger med progressive demokrater i vores kommune.
Vi skal stå fast, ellers dør demokratiet og politikerne vil fortsætte med at lade sig styre af magten i sig selv, personlige ambitioner og i deres ord og handlinger helt uden forbindelse til tidens ånd og krav om borgerinddragelse og åbenhed på alle samfundsplaner.