Fra tidligere møder ved jeg, at fisker Jan Woller er en travl og engageret mand, hvilket jeg får bekræftet, da jeg møder ham i den hal ved Skibsbyggerkajen, hvor han er ved at indrette lager og værksted for fiskefartøjet HG 236 Milton.
Derfor får jeg også en lang og grundig snak med ham om livet som fisker, hvilket i sig selv giver mig stof til adskillige spændende artikler, men denne onsdag har jeg som allerede nævnt sat ham stævne udelukkende for at få hans kommentarer til fiskerierhvervets aktuelle situation i Danmark.
Det fokus afstedkommer på én og samme gang indledningsvis et anstrengt og træt udtryk, men samtidig springer der nogle gnister fra øjnene, som altså antænder det nævnte engagement og starter en snak, der trækker på erfaringer fra et langt liv i dansk fiskeri med hjemhavn i Hirtshals.
Det er især en bemærkning fra socialdemokraten Rasmus Prehn, som i sin egenskab af fiskerierhvervets minister angiveligt har udtalt, at fiskerne skulle være modstandere af udvikling, der leverer energi til den velargumenterede talestrøm fra Jan Woller, som ved siden af erhvervsfiskeriet er næstformand i Hirtshals Fiskeriforening.
– Jeg tænker altså, at de sidste tre årtier har danske fiskere nok været de aller bedste i verden til at effektivisere et bæredygtigt, stærkt selektivt og energirigtigt fiskeri. Hver gang naturen har vist sig fra den gavmilde side med godt fiskeri og god afsætning, har vi investeret massivt i den udvikling, fastslår Jan Woller.
– Vi har af gode grudne derfor også både store og små været stolte over, at vi er nået så langt. Når jeg ser tilbage på, hvordan lærde mennesker uden viden om erhvervet har produceret love og regler, der gang på gang kun bidrager til at ødelægge den gode udvikling og en bæredygtig udnyttelse af naturen, så har man med mine ord ulovliggjort det lovlige danske fiskeri, forklarer fiskeren, mens vi sidder med kaffe i krusene og kage på bordet.
En af den lokale fiskers grundlæggende kritikpunkter går meget kort fortalt på biologernes misforstående tro på, at man på en og samme gang kan have store bestande af alle arter, hvilket ifølge fiskeren simpelthen ikke er muligt. I naturen handler det om en kompleks biologisk dynamik, hvor bestandene går op og ned.
– Som fiskere arbejder vi med naturen. Mange af os har lært at forholde os til, at det går op og ned. Fra barnsben har vi erfaret, at det er nødvendigt at være fleksible og omstillingsparate. Det har vi i den grad også sideløbende været i forhold til alle de utallige nye politiske tiltag. Vi har været pligtopfyldende hele vejen rundt, fastslår Jan Woller.
Han foreslår mig, at vi kan prøve at tænke tre årtier tilbage, hvorigennem fiskeriet må have været underlagt noget i retning af måske en snes forskellige ministre, som erhvervet velsagtens ikke alle har været lige heldige med. Derfor har erhvervets interesseorganisation for det meste ikke kunnet lave andet end at forklare og rette misforståelser hos politkerne.
– Rent logisk kan det her derfor ikke fortsætte. Det er ærgerligt og umenneskeligt, hvis vi skal redde stumperne og tro på, at unge mennesker skal kunne tage over i erhvervet. Så skal der altså en helt anden politisk og biologisk holdning til og det straks. Hvis ikke det sker, må man betale os på en fair måde for at komme af vejen, lyder det fra Jan Woller.
– Det sidste synes jeg for mit eget vedkommende træls om, fordi jeg samtidig mener, at jeg er nået langt og har bidraget med et fartøj, som snart har været 5 år i dansk fiskeri. Det var et af de første fartøjer med energirapport på såvel fartøj som udstyr i form af energirigtige fiskeredskaber og MSC certificeret fiskeri. Det har ikke været billigt. Nu skal jeg så også til at tynges af CO2 afgifter og voldsomt stigende energipriser, understreger fiskeren.
– Det går ligesom lidt for stærkt til, at vi kan følge med. Og hvordan skal unge så igen tage over. Vi er nødt til at stoppe op og lade erhvervet komme til orde. Tre til fire årtiers erfaring sat op imod en minister med et enkelt år på taburetten. Det taler da sit eget tydelige sprog. Hvis man bliver ved på den her kurs, så rammer det også vores fiskeindustri, som efterspørger gode råvarer, siger Jan Woller.
– Har den grønne farve gjort ministeren, politikerne og biologerne blinde og døve overfor rettidig omhu og sund fornuft? Lyt nu til os, før det er for sent. Værn om os danske fiskere, der fisker i vores fælles spisekammer med respekt for en natur i balance, lyder det afslutningsvis fra Jan Woller.
Efterhånden som snakken er skredet frem, står det mere og mere klart, at en af de største misforståelser omkring dansk fiskeri bygger på en opfattelse af, at erhvervet kun er blevet effektiviseret, men langt den største udvikling er i de seneste år sket indenfor lige præcis bæredygtighed og det selektive fiskeri.
Altså det forhold, at fiskeredskaberne i dag konstrueres så skånsomt og sindrigt, at fiskerne i praksis kun fanger de arter, som redskaberne er målrettet til, mens andre sorteres fra i levende live. Fiskerne er med andre ord forlængst startet på at gøre det nødvendige, der efterlyses af Rasmus Prehn.
Den side af historien fortjener absolut mere lydhørhed.
Foto: Niels Skipper.
Link til relateret indlæg
Rasmus Prehn (S): Hvis vi ikke gør det nødvendige nu, er der ingen fisk i morgen
Det er ganske nyt for mig, at biologerne har sagt, der kan være store bestande af alle arter.
Der tror jeg slet ikke på. De har sagt, at man jo fisker bestande ned, så de måske ikke kommer igen. Jeg har lige nævnt laks, havgedder og (strøming) i Østersøen.
Her har nogle fisket strøming, da de ikke kunne finde nogen tobis.
Tingene bør ikke drukne i det sædvanlige bolleklaskeri fra meget snæversynede parter i alt for meget. Jeg er træt af at høre det.
Der er intet mærkeligt eller unikt i, at fiskeriet også bliver tvunget til bæredygtighed og noget opdattes som helt hen i vejret.
I virkeligheden bør mange flere støtte, at man laver bedre og større sammenhæng, hvor Naturmødet kunne være en slags basisstruktur forde mange emner, der fx giver flere fisk.
Jeg har flere gange nævnt, man kunne udsætte nogen. Jeg har nævnt man kunne åbne diger, lave rev og få de redskaber, der ødelægger bunden væk.
Jeg har også nævnt, det er yderst mærkeligt, man ikke fisker på nyankomne arter i såvel fisk som muslinger og snegle.
Trættende med denne “forlængst”. Det er Vi andre også alle andre steder. Så Prehn og hans version af walisiske jernbaner vil videre derfra og på samme smalle spor som hidtil.
Ja, de jokker noget rundt i det hele, i stedet for at lytte til dem som rent faktisk lever halvdelen af livet på havet. Nogen partier vil have RENT garnfiskeri i den tro at dét vil give flere fisk. Sådan fungere virkeligheden så bare ikke, garnfiskeriet er jo ved at knække og er snart historie blot. Fordi at samme partier som vil have garnfiskeri i samme ombæring IKKE er villige til at gøre noget ved de problemer som ødelægger netop garnfiskeriet: alt for mange sæl og skarv. Som det ser ud nu, så er der vel ingen der tør investere større summer i et uddøende fiskeri som kun kan drives kystnært med små både. Man skal vel snart langt til havs for at kunne fiske økonomisk rentabelt med garn, omend dem der går til havs jo også har problemer med sæl? Ved ikke lige hvordan regeringen og venstre fløjen kan komme på den tanke at ALLE fiskere SKAL presses ind i et urentabelt fiskeri, som garn er blevet fordi der ikke gøres noget ved de reelle problemer som der er ved kysten. At der KUN lyttes til diverse NGO, er det der gør at det kystnære fiskeri i DK afvikles desværre. Det går nok først op for politikerne når de sidste små både ved kysten er hugget op? Og hvad så med de små havne, som lukkes i samme ombæring, hvad med turismen som valfarter til havnene for at se lidt aktivitet og opleve miljøet? Tror venstrefløjen måske samme mængde turister kan tiltrækkes, ved at de små udkantsområder “fremhæver” sig på “biodiversitet”? og igen, hvad med næste generation af fiskere, de kommer jo IKKE til at fiske fra deres små lokale hjemhavne men må søge hyre på de større både= affolkning af yderområderne. Jojo, den “grønne” linje skal nok komme til at koste yderområderne mio (både erhverv og turisme), penge som de IKKE har råd til at miste.