Under fredagens generalforsamling i Hirtshals Fiskeriforening var især næstformand Jan Woller kritisk overfor regeringen og flertallet i Folketinget.
Kritikken blev rettet til og hørt af fødevareminister Rasmus Prehn, som var med på en online forbindelse til generalforsamlingen på Nordsøen Oceanarium.
Fødevareministeren kunne af gode grunde ikke svare på vegne af det, som Jan Woller kaldte det regerende Danmark, da det som bekendt ikke bare er regeringen, der kan lovgive, men et flertal i Folketinget. Derfor blev det retoriske spørgsmål besvaret af Jan Woller.
Fiskernes næstformand fortsatte nemlig med at konstatere, at såfremt svaret kunne blive et klart ja, burde fødevareministeren og de andre lovgivere stoppe klapjagten på de sidste fiskere i Danmark. Man kan ikke drive erhver under de her forhold, fastslog Jan Woller.
– Uden nogen har styr på, hvad og hvor meget, man indfører af nye tiltag, så har man kort fortalt ulovliggjort det lovlige fiskeri i Danmark. Jeg personligt synes ikke, det er fair. Når jeg ser, hvordan vi danske fiskere har været med til at udvikle de bedst tænkelige selekterende fiskeredskaber i EU, og vi er stadig i gang med at udvikle, men det kræver omsætning til disse investeringer, uddybede Jan Woller.
– Hvis ikke der sker ændringer nu og fermad, ja, så giver det ikke mening at holde liv i den sidste del af fiskerflåden og tilhørende fiskeindustri i Danmark, lød det afslutningsvis fra næstformanden i Hirtshals Fiskeriforening.