Jens Kirketerp Jensen har skiftet til en direktørstilling hos ADP Energy Infrastructure

Tirsdag var jeg så heldig i en helt anden anledning at få en længere snak med Hirtshals Havns tidligere direktør  Jens Kirketerp Jensen hos NORDSØEN Fri Fagskole.

Jens, du er flyttet til Fredericia for godt et år siden for at starte hos ADP (Associated Danish Ports), og nu har du allerede skiftet til en direktørstilling i ADP Energy Infrastructure.

– Ja, det ser ud, som om jeg er sprunget hurtigt fra det første job til det andet, men så er springet såmænd heller ikke større. ADP Energy Infrastructure, eller ADP EI, er et datterselskab af ADP, og dermed fortsætter jeg det arbejde, jeg havde hos ADP, men i det nye selskab. ADP EI er dannet, fordi vi kan se, at de opgaver, jeg sidder med, kan få en størrelse, hvor det er mest hensigtsmæssigt, at de ligger i et selvstændigt selskab, svarer direktøren indledningsvis, idet han samtidig inviterer på en kop kaffe indenfor på skolen bag Nordsøen Oceanarium.

Hvad er ADP for en størrelse?

– ADP er Danmarks eneste havnekoncern. ADP ejer havnene i Fredericia og Nyborg samt Taulov Dry Port, der er en del af det logistikområde, der ligger hvor motorvej E45 og motorvej E20 fletter ind i hinanden, og som er ganske tydelig fra motorvejen. Fredericia Havn er i gang med en omstilling fra olieaktiviteter til et fokus på containertrafik og lagerlogistik, og den omstilling ser ud til gå ganske fornuftigt.

Nu er du så direktør i ADP EI, men hvilke aktiviteter eller opgaver ligger der i ADP EI, og hvad er det, du reelt skal være med til at opbygge?

– Jeg arbejder med infrastruktur, der skal binde producenter af CO₂ sammen med aftagere af CO₂. Det betyder, at der skal opbygges en infrastruktur i form af rørledninger og terminaler, der kan bruges af de firmaer, der har med CO₂ at gøre. Det er lige meget om CO₂’en skal lagres permanent i undergrunden eller om den skal bruges til at producere grønne brændstoffer af. Vi planlægger derfor en infrastruktur, der besidder den størst mulige fleksibilitet, så vi kan servicere alle CO₂-løsninger. Flere eksperter peger på, at CO₂ primært skal genanvendes over de kommende år, fordi CO₂ bliver en mangelvare til produktionen af grønne brændstoffer som eksempelvis e-metanol til skibsfarten og flybrændstoffer. Derfor har vi naturligvis meget fokus på genanvendelse af den grønne CO₂ fra eksempelvis biogasanlæg.

– Det vil sige, at vi i ADP EI sidder midt i en udviklingsproces med hensyn til tekniske løsninger, kontrakter og økonomi, så alt kommer til at spille sammen. På den måde kan vi servicere brugerne, samtidig med at økonomien kommer til at hænge sammen på kommerciel basis. Det er spændende at sidde midt i en proces, hvor mange parametre skal gå op i en højere enhed.

Det lyder som noget udviklingsarbejde. Hvad så derefter?

– Når udviklingsarbejdet er ved at være afsluttet, og vi har en troværdig businesscase, så går arbejdet med myndighedsbehandling, kontrakter og anlægsarbejder i gang. Når anlægsarbejderne er afsluttet, skal det hele sættes i drift, men der går lige nogle år inden vi er så vidt.

Når du skal bygge infrastruktur til CO₂ og brint, så er det jo noget helt nyt, og jeg kan jo godt koble det til det, som alle snakker om, nemlig Power-to-X, men hvordan hænger det sammen?

– Der er reelt tale om et globalt problem, som vi også har kunnet følge på FN’s klimamøder. Problemet for vores klode er, at der er for meget CO₂ i atmosfæren, og derfor stiger temperaturen. Derfor skal vi reducere udledningen og være i mål med en 0-udledning i 2045, som er vores nye regerings målsætning. Vi skal faktisk nå en negativ udledning for at det hele skal lykkes, men det mål er endnu ikke vedtaget. Derfor skal der fange CO₂ fra industri og biogasanlæg. Det betyder også, at mange arbejder med CO₂-anvendelse og -lagring. Med CO₂-lagring sender vi CO₂ tilbage i undergrunden, hvor det oprindeligt kom fra, og dermed får vi reduceret mængden af CO₂ i atmosfæren. Inden vi kan lagre i store mængder, skal vi dog bruge CO₂’en i de grønne brændstoffer, der i en periode skal erstatte alt den olie vi bruger i dag, forklarer Jens Kirketerp Jensen.

– I Fredericia er den hidtil største brintfabrik i Danmark ved at blive bygget – den producerede sin første brint her i december – og dermed kan vi komme i gang med Power-to-X-processer. Med brint og CO₂ kan vi producere metanol og flybrændstoffer, og på den måde bliver Fredericia igen et omdrejningspunkt for brændstoffer. Nu er de bare grønne. Vi mener, at vi kan være med til at gøre en forskel, da vores analyser og beregninger viser, at vi har et marked på et sted over 3 mio. tons CO₂ om året, og det er den mængde, der skal danne grundlag for vores forretning. Vi kan jo ikke lave en forretning, der ikke kan betale sig selv.

– Sammen med arbejdet med CO₂ og brint, så arbejder vi også sammen med fjernvarmedistributionen i Trekantområdet. Fjernvarmedistributøren TVIS bruger den overskudsvarme, der kommer fra rensningen af CO₂ og fra produktionen af brint og produktionen af grønne brændstoffer, til opvarmning af boliger i en stor del af Trekantområdet, så vi får ingen energispild, og i dag er det jo en målsætning i sig selv.

Det lyder, som om der er nok at se til med Power-to-X og infrastruktur. Fylder det så al din arbejdstid, eller bliver der også tid til andet, og er det noget, der har mere med havn at gøre?

– Jo, der bliver også tid til andet. Jeg arbejder også med både godsjernbanetrafik og ro/ro-trafik, som jeg har arbejdet med i omkring 20 år. Nu er det så bare på havnene i Fredericia og Nyborg, og ikke Hirtshals Havn. Det er jo fortsat et spændende område at udvikle på, selv om det har lange tidshorisonter.

Du er flyttet fra Vendsyssel til Trekantområdet, fra en havn til to andre og sidder med et helt nyt arbejdsområde med masser af udviklingsaktiviteter. Det må have været lidt af en rejse?

– Det er absolut en rejse, som det nogle gange er værd at reflektere over. Kun få dage efter, at jeg sluttede på Hirtshals Havn blev jeg ringet op fra ADP, og derefter gik det ganske hurtigt med flytning og at skabe en ny hverdag. Læringskurven har over det seneste år været nærmest lodret, og det har været spændende og udviklende, og på den måde er der jo ingen tvivl om, at jeg i alle mulige dimensioner lærer en del og får meget nyt at byde ind med.

– Jeg har naturligvis også fået flere perspektiver på havnedrift og udvikling af havne. ADP er jo et aktieselskab, og derfor har vi fokus på økonomien og at de projekter vi sætter i søen skal forrente sig selv inden for en overskuelig tid. Samtidig skal vi også være der for de to havnebyer; Fredericia og Nyborg, men det er på en anden måde end vi var det i Hirtshals.

Det ser dermed ud, som om du nok kan få tiden til at gå, og det handler altså fortsat om havne og logistik, og om at sætte nye mål hele tiden?

– Ja, det er jo fremtiden, det handler om. Det er et spændende arbejde her i Fredericia, som kan være med til at sætte en ny dagsorden for Danmark, nu hvor vi skal omstille hele vores samfund. Derfor forsvinder arbejdsdagene også som dug for solen i Fredericia. Det er også blevet til en bestyrelsespost i Dansk Banegods, hvor jeg blandt andre samarbejder med Michael Langballe på Hirtshals Havn. På den måde synes jeg fortsat, at der er noget at gøre for havnebyen.

– Det bliver dog også til løbeture på volden, og jeg har da også fundet statuen af den Tapre Landsoldat, så jo. Jeg elsker dog at komme hjem til Hirtshals. Byen og de mennesker der lever her er noget helt særligt. Og det er noget andet at løbe i Lilleheden Klitplantage og på Tornby Strand.

Så ses vi jo nok en anden gang?

– Det er der ingen tvivl om. Jeg kommer jo jævnligt hjem til Hirtshals, blandt andet i forbindelse med min bestyrelsespost på NORDSØEN Fri Fagskole, lyder det afslutningsvis fra Jens Kirketerp Jensen.