Af Jens Madsen
BDO i Hirtshals
På opfordring fra Niels Chr. Jakobsen hos NordsøPosten hermed et par ord om min korttids-udstationering i Grønlands hovedstad Nuuk. Her bor vel ca. 19.000 personer af Grønlands befolkning på ca. 57.000 personer.
BDO har i mange år haft et lille kontor i Nuuk, hvor 4-5 mand i perioder af året har betjent de Grønlandske kunder, og herudover har vores offentlige afdeling betjent kommunale områder. I november 2022 købte BDO så hele revisionsfirmaet Deloittes afdeling i Grønland, og de fleste af de ansatte fulgte med, heraf fem grønlandske medarbejdere. Der var nu brug for assistance til at hjælpe de nye kollegaer med overgangen til BDO systemer, samt assistere med løsning af opgaver. Jeg meldte mig på banen og rejste primo februar til Nuuk.
Inden jeg rejste, havde jeg da overvejelser om at tage afsted. Grønland – stedet hvor moms ikke er indført og skattelovgivningen og anden lovgivning kun er en brøkdel af den danske lovgivning. Kan det mon fungere?
Jeg kan kun sige: Grønland er bestemt ikke lovløst, tingene fungerer ganske ok, og oftere langt lettere, når det hele ikke drukner i bureaukratiske regler. Og her er der ikke planer om at afskaffe store bededag!
Nu to måneder senere har jeg bestemt ikke fortrudt. Det har været en stor oplevelse, selvom langt de fleste timer er anvendt på et kontor, som jo minder meget om mit eget på Havnegade. Og så alligevel ikke, udsigten til Havneindsejlingen i Hirtshals er for en stund skiftet ud med sneklædte fjelde.
Nuuk er en dejlig hovedstad. Byen er vel på størrelse med Hjørring, men virker meget større. Her er museum, sportshaller, svømmehal, cafeer, kulturhus (ved ikke om det giver overskud) med biograf og rigtig mange fine restauranter. Og overraskende mange fine butikker og butikscenter.
Man gør også en hel del for at skabe liv i byen. I de to måneder, jeg har været her, har jeg været til koncert med Rasmus Bjerg – en forrygende John Mogensen koncert. Og jeg har deltaget i en såkaldt Charity Dinner arrangeret af Ladys Circle i Nuuk, hvor Carsten Bang blandt andet underholdt. Formålet var indsamling af midler til en Børnerettighedsorganisation, som hjælper børn og unge med selvmordstanker, eller som har haft selvmord tæt inde på livet. Et meget stort problem her i Grønland. Der blev samlet mange penge ind til dette gode formål denne aften.
Desuden blev vi på kontoret udfordret af den lokale Marineforening til en billarddyst. Seks mand fra kontoret tilmeldte sig, hvor vi så skulle spille mod seks af disse ”sømænd”. Starten gik lørdag formiddag kl. 10, og der skulle spilles hele 18 spil. Efter lidt begyndernerver fik vi hold på spillet, og efter suppen førte vi 8 mod 5. Men herefter vendte heldet. Jeg tror, øllet begyndte at virke og havde en omvendt effekt på revisorer end på ”sømænd”. Det var, som om de fik en roligere hånd. Så da spillet var slut, havde vi tabt 10 mod 8.
Marinestuen var meget interessant at besøge. Et lille museum vil jeg kalde det. De fortalte om mange sjove episoder eller besøg, de havde haft. Ofte har kongehuset været på besøg. Et besøg af Dronning Margrethe og Prins Henrik havde givet anledning til lidt sjov. Portrætterne af de to hænger på væggen, men i mange år har vores Dronning hængt lidt højere end Prins Henrik. Efter polemikken med Pris Henrik, og i anledning af endnu et besøg af de to, valgte de så at hænge Pris Henrik i samme højde som fruen.
Søndagen efter blev vi inviteret til at komme i Marinestuen og høre et foredrag af en tidligere slædekører (hvis det hedder sådan) fra Siriuspatruljen. Et meget interessant foredrag. Siriuspatruljen er for øvrigt underlagt Arktisk Kommando, og Kommandoen er dagligt i kontakt med alle slædehold, fortalte en af de ansatte herfra, som også er medlem i Marineforeningen.
Prisniveauet er generelt højere end i Danmark, og på alkohol og sukkervarer stikker priserne helt af. Disse varer er højt belagt med afgifter. Omvendt er der også varer, som er billigere, og benzin kan pt købes til 4,40 kr. pr. liter (dog få veje, hvor man kan brænde benzinen af). For øvrigt er beskatningen af fri bil her i Grønland ikke som i Danmark, hvor vi ser på bilens værdi. Her beskattes man udelukkende ud fra de vejmeter, som er tilgængelige i byen eller bygden, hvor man bor.
Jeg har gået en del ture rundt i Nuuk og på havnen. Der er mange fritidsfiskere og små krogfiskere, som lander deres fangst til Royal Greenland. Det er utrolig fin fisk, der landes (som i Hirtshals), fortrinsvis torsk, rødfisk og hellefisk. Jeg talte med en lokal fisker, som var ved at lande, og som på en formiddag havde 11 kasser store torsk, fanget ved pilk. Han fortalte, at de fik en fast pris på 10,75 kr. kg. De torsk burde være sat op på Hirtshals Fiskeauktion i stedet!
Mødte også en far og hans søn, som var sejlet ind i fjorden for at jage ryper. Sønnen viste sine tre skudte ryper, og med hans nye riffel, som han stolt fortalte. Vil tro, han var 8-10 år gammel. Grønlænderne har heldigvis stadig en fantastisk evne til at bruge naturen og udnytte dens ressourcer.
Da min interesse også er jagt og fiskeri, var jeg heller ikke sen til at takke ja, da jeg fik tilbudt at komme med et par fangere ud på moskusjagt. Vi har en kunde, en kvindelig pilot, hvis kæreste er fanger og outfitter. De have pludseligt et hul i kalenderen, så jeg tog mig en (velfortjent) fridag. Jeg fløj derfor til Kangerlussuaq (en times flyvning) og herfra kørte vi to atv’er indover fjordisen ca. 60 km, før vi var i jagtområdet. Det er sgu koldt, når det fryser 18 grader og man kører op til 60 km/t. Vi jagtede – og skød og parterede en moskus – og var retur til aften, hvorefter jeg tog første flyver hjem (Nuuk) næste morgen. En kæmpe oplevelse, tæt på indlandsisen.
Jeg havde mørbradene med retur og prøvede at stege et par bøffer. Smagen var fantastisk, men selvom det var mørbraden, var kødet utrolig sejt. Jeg tror, moskustyren var lige lovlig gammel og burde have modnet mindst en måned.
Det er også meget interessant at besøge ”Brættet”. Det er stedet i Nuuk, hvor fangere og fiskere har lov til at sælge deres fangst til private. Her kan købes vildt, fisk, hval- og sælkød – alt efter ens lyst. Hval (Vågehval smagte jeg) smager bestemt ikke dårligt, hvis det er tilberedt korrekt. Jeg vil faktisk i eftermiddag (søndag 2. april) ned og se, om jeg kan købe mig lidt stenbiderrogn. Rognen må først landes fra 1. april her i Grønland, og koster normalt ca. 100 kr. pr. kilo, har jeg ladet mig fortælle. Så også dette burde vist vej af Hirtshals Fiskeauktion!
Et møde i den lokale Rotary Klub er det også blevet til, hvor det blev til flere interessante samtaler. Til et klubmøde, uanset hvor i verden man deltager, synges der en sang. Her i Grønland skiftes de til at synge den på dansk og grønlandsk. Denne dag var på grønlandsk, så jeg aner ikke, hvad der blev sunget!
En lidt sjov episode indtraf på kontoret en dag i marts. Klokken 12.00 skulle vi alle se ud af vinduerne og hilse farvel til et fly. Air Greenlands ”Grønlandsflyet” Airbus A 330 ”Norsaq” på næsten 25 år siger nemlig farvel med en rundtur over Nuuk. Flyet har pga. størrelsen jo aldrig landet i Nuuk, men derimod altid i Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord).
Sidste tur fra Danmark var 16. februar, og den 10. marts, da flyet så skulle afleveres til den nye køber i Arizona, USA, tog det et par rundture over Nuuk for ”at sige farvel” til sine trofaste kunder i over 20 år. Flyet er blevet erstattet af en topmoderne ny A 330, som jeg så kan flyve retur til Danmark med. Det var lidt underligt, men jeg kunne forstå på mine grønlandske kollegaer, at de havde et forhold til dette fly, som havde bragt dem til Danmark igennem så mange år.
Nordlys! – ja det er her, men det er jo ikke noget at prale af, det har vi jo til overflod i Hirtshals.
Om knap to uger er opholdet forbi, og jeg vender tilbage til Havnegade, hvor en del opgaver venter, og som jo af gode grunde har været udsat. Men min tid i Nuuk er nok ikke forbi. Hvis diverse praktiske ting falder på plads, går turen tilbage til Nuuk i august/september og et par måneder frem.
Til den tid er temperaturen også en del varmere (Påskedagene siger ned til -10 grader), og der kan måske blive tid til lidt mere fiskeri og jagt. Og tager fruen med, så står en lille tur til Illulissat og Diskobugten højt på ønskelisten.
Måske der sidder en revisor i Hjørring Kommune eller et andet sted i landet og læser det her og tænker; det kunne jeg også godt tænke mig, så kontakt os hos BDO i Hirtshals – vi finder helt sikkert en plads på holdet.