Jens Otto Størup genopstiller nu til TryghedsGruppens repræsentantskab i håbet om fortsat at gøre en forskel for nordjyderne – med fokus på større tryghed og bonusgevinst for kunderne. Valget finder sted fra den 22. januar til d. 7. februar, og hvis man er kunde i Tryg Forsikring, Alka, TJM eller hos en af Trygs samarbejdspartnere, så har man mulighed for at stemme.
Der er noget at kæmpe for
Jens Otto Størup har allerede siddet i repræsentantskabet i 10 år, så arbejdet er langt fra ukendt for ham. Derudover har han også siddet i TryghedsGruppens bestyrelse de seneste 5 år. Og nu håber han at kunne forlænge posten endnu længere.
Jens Otto Størup har en fortid som direktør for Nordsøen Oceanarium & Forskerpark, Nordjyllands Trafikselskab, og han var også med til at starte Motorstyrelsen op i Aalborg. I dag er han Administrerende Direktør for DGI – Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Jens Otto genopstiller til repræsentantskabet for TryghedsGruppen, fordi der er ifølge ham selv ”er noget at kæmpe for”.
Herudover udtaler Jens Otto Størup om vigtigheden af den nordjyske stemme:
”Jeg har været med i repræsentantskabet i 10 år og sidder som eneste nordjyde i bestyrelsen for TryghedsGruppen. Så jeg vil betegne mig selv om en vigtig nordjysk stemme. Jeg har efterhånden lært, hvordan den her store organisation fungerer, og jeg har fået indgående viden om igangværende og fremtidige projekter. Og så kæmper jeg altid for, at beslutninger og fordeling af midler, bl.a. gennem TrygFonden, også går i den nordjyske retning.”
To vigtige mærkesager: Medlemsbonus og tryghed til nordjyderne
Den ene af de 2 grundlæggende mærkesager, som Jens Otto vil kæmpe for, hvis han bliver genvalgt til repræsentantskabet, er den attraktive medlemsbonus, som han også selv var med til at indføre tilbage i 2015:
“Jeg synes, at det er både rimeligt og fornuftigt, at noget af Trygs årlige overskud går tilbage til os, der er kunder. Medlemsbonussen har ligget mellem 5-8% af den præmie, som kunderne har betalt. Det er uden tvivl en af de ordninger, jeg vil kæmpe for at fastholde på samme niveau, så overskuddet kommer til gavn for alle kunderne”.
Den anden mærkesag som Jens Otto Størup vil kæmpe for, er de mange tryghedsskabende indsatser, som TrygFonden støtter i hele Nordjylland – heriblandt Hjørring kommune, som er en kommune med lange kyster og en stor havn. Hjørring kommune nyder bl.a. godt af TrygFondens indsatser under temaet ”Repekt-For-Vand.”
3 ud af de 8 bemandede livreddertårne i Nordjylland sættes op på badestrande i Hjørring kommune: Tversted strand, Tornby strand og Løkken strand. Dertil kommer redningskranse, som der findes flere af på havnen i Hirtshals.
Jens Otto Størup har de seneste 5 år siddet i TrygFondens nationale bevillingsudvalg. Og det er slet ikke uden betydning, da TrygFonden uddeler hele 650 mio kr. til projekter om året. Der har været mange gode ansøgninger om store og små projekter fra foreninger, frivillige og offentlige institutioner i Hjørring kommune. Jens Otto håber, at der vil blive med at være en opmærksomhed omkring de finansieringsmuligheder, som TrygFonden tilbyder. TrygFondens støtteprogram kan findes på www.Tryghed.dk.
Stem på Jens Otto Størup
Jens Otto Størups opfordring til alle er, at man skal bruge sin stemme, hvis man har muligheden, og han vil naturligvis opfordre til, at krydset sættes ved ham, så medlemsbonus og tryghedstiltag i Nordjylland fortsat opnår samme prioritering.
Information om Valget til TryghedsGruppens repræsentantskab
- Startskuddet til valget lyder d. 22. januar og slutter d. 7. februar
- TryghedsGruppens repræsentantskab består af 70 medlemmer fra hele Danmark
- Nordjylland har 8 pladser i repræsentantskabet
- Kunder i Tryg, Alka, TJM og hos Trygs samarbejdere har mulighed for at stemme
- Man kan stemme via tryghed.dk/stem, eller via stemmesedlen/stemmekoden, som er sendt til ens mail eller e-boks
- Jens Ottos valgside kan ses på tryghed.dk/JensOttoStørup
YAK