Henved 140 gæster spiste påskefrokost skærtorsdag hos Klerly og Åge Vinther i Restaurant Tannishus.
Ikke bare fejrede Joan og Thorkild med hver sit selskab henholdsvis 70 og 80 års fødselsdag, idet Margit og Verner såmænd også festligholdt deres jernbryllup på det populære spisested i Tversted, hvor de fik en lykønskning med på vejen fra borgmester Søren Smalbro.

Når man gifter sig, lover man som bekendt samtidig at stå trofast ved sin ægtefælles side i medgang og modgang resten af livet. Det er imidlertid meget langt fra alle brudepar, som holder dette løfte. Ligesom det er de færreste, der lever længe nok og holder sammen i de påkrævede 70 år for at opleve jernbrylluppet.
Det har skærtorsdags jernbrudepar dog præsteret, så et kæmpe tillykke til Margit og Verner fra Hirtshals.