Af Jes Bastholm
Byrådskandidat ved KV21
Socialdemokratiet
Hjørring Kommune
Som ny kandidat til byrådet i Hjørring, er en del af aktiviteterne op til valget ”for første gang”. Derfor sidder jeg her et par dage efter ”store plakat-dag” tilbage med blandede følelser.
Dels kunne jeg i flere dage mærke muskler i kroppen, som ikke normalt gør et særligt væsen af sig. Det skulle efter sigende være sundt.
Men når jeg ser tilbage på både indsats og forberedelse har jeg enten været naiv eller mere spejderdreng end de fleste andre kandidater. Jeg havde pakket traileren med mine få (ca. 50) plakater, strips, forplejning og en stige der kan blive 5 meter lang. For jeg vidste jo godt, at jeg og min familie ikke ville kunne forvente at få den nederste plads, alle de steder jeg gerne vil være synlig.
Så jeg tog rundt hvor jeg havde planlagt, at det er vigtigst for mig at være synlig. De steder hvor den nederste plads allerede var taget, foldede jeg stigen ud, og klatrede op for at sætte mit billede oven over.
Men jeg var heldigvis først mange steder i mit lokalområde. Så her fik jeg den nederste plads. Flere steder kælede vi for placeringen i forhold til beplantning og trafikforhold. Skal den en halv meter op, skal den vinkles lidt – og så videre.
Da jeg så er kommet hjem sidst på eftermiddagen, og går en lille tur uden for, bliver jeg noget rystet. For på de tre ophængningssteder jeg kan se fra min indkørsel, har der været en ”modstander” på besøg, og har sat en plakat op under mig – og så skubbet mine plakater op. Det gør, at jeg om aftenen på vej ud efter noget junk-food, kører en omvej omkring flere at mine plakater – og her kan jeg se at det samme gør sig gældende rigtig mange steder.
Det betyder at jeg skriver en vred Messenger besked til den kandidat, som har skubbet mig op en del steder i mit nærområde. Vi udveksler et par beskeder med mindre pænt indhold, hvor jeg blandt andet siger at jeg vil klippe hendes plakater ned. Samtidig skriver jeg til mine partifæller i vores Facebook-gruppe for at få deres syn på sagen. Til min overraskelse, er de fleste helt med på at man da selvfølgelig skubber andres plakater op. Jeg talte med ”modkandidaten” dagen efter, og indrømmede at jeg nok ikke havde været helt på linje med mit eget parti. Så jeg har selvfølgelig ikke klippet nogen plakater ned.
Men oplevelsen får mig til at undre mig… Hvorfor er det så vigtigt at komme først ud med plakater? Hvorfor er det mere OK at flytte andre kandidaters plakater opad end andre former for ”hærværk”?
Jeg vil foreslå at partierne, inden næste valg, tager en snak om hvordan etikken i forbindelse med valgplakater skal være. For jeg føler helt ærligt, at jeg spildte både tid og penge ved at skynde mig ud for at få de gode pladser, når det tilsyneladende er helt i orden at skubbe mig ud af synsfeltet.
hvad med at gøre som lokalisten og helt sprige over, der er allerredde faldet nogle ned på halvejen i hirtshals