Af Jes Bastholm
Kandidat til Byrådet ved KV25
Socialdemokratiet
I Hjørring kommune har man det princip at omkostningerne til børnenes skolegang ligger hos distriktsskolen. Det gælder også hvis barnet har brug for et specialtilbud i Hjørringskolen.
Hver gang en skole i Hjørring kommune sender en elev til Hjørringskolen medfører det en regning på knapt 300.000 kr. Det vil sige hver gang man har sendt to børn afsted, koster det ca. en lærerstilling. Jeg kan godt sætte mig ind i tankerne bag den finansieringsform – man ønsker at skolerne skal gøre en seriøs indsats for at beholde eleverne på distriktsskolen. Altså et økonomisk pres for størst mulig inklusion.
Men er det virkelig det resultat vi ønsker at opnå? Jeg mener ikke at inklusion for enhver pris er ønskeligt. Hverken for barnet med særlige behov eller for de klasser der måske påvirkes at en udadreagerende klassekammerat. Men man får oftest den adfærd som økonomien belønner.
På de fleste af kommunens skoler, er der indført mellemformer under forskellige navne. Det er tilbud til de børn, der som navnet antyder ligger mellem det almene og specialiserede tilbud. Et tilbud børnene bruger meget forskelligt afhængigt af deres behov.
Som formand for bestyrelsen på en af de store skoler, har jeg erfaret at vi ofte tænker taktisk om vores ressourceforbrug på mellemformerne. I perioder hvor vi har haft færre elever visiteret til Hjørringskolen, har vi valgt at bruge nogle af de ”sparede” midler til at opprioritere vores indsats på mellemformerne. Tanken er, at vi ved at investere nu, forventer at kunne mindske antallet af fremtidige elever der får brug for et specialiseret tilbud.
Jeg mener ikke at det hverken er i strid med intentionerne, eller hensynet til de enkelte børn at investere i mellemformer. Men jeg oplever at andre skoler måske ikke har haft disse økonomisk heldige perioder – og at de derfor er så presset økonomisk at de ikke kan investere i ”færre fremtidige” visiteringer til specialtilbud. Det kan let betyde at disse skoler står med valget mellem inklusion af økonomiske årsager, eller at måtte reducere i antallet af lærer fordi pengene skal bruges til børn på Hjørringskolen. For en mindre skole skal der ikke visiteres mange elever før det for alvor kan mærkes på økonomien. For skoler med store klasser er der mindre overskud i klasserne til at rumme en elev der ikke passer ind.
Jeg mener derfor at der er behov for at gentænke hvordan finansieringen af Hjørringskolen skal foregå. Der bør ikke være så voldsomme økonomiske konsekvenser for distriktsskolerne i forhold til hvordan visiteringen til Hjørringskolen svinger fra år til år.
Hvad indebærer en investering i “mellemformer”. Vil du forklare det?
Det indebærer at skolen ansætter lærere og/eller pædagoger, som har til opgave at undervise de elever der ikke kan klare at deltage i deres klasses undervisning i alle ugens timer.
På de fleste skoler er der indrettet lokaler hvor eleverne har en forholdsvis fast plads. Der er stor forskel på hvor mange timer om ugen man er i “mellemformen” (på den enkelte skole har det et mere mundret navn), nogen er det ganske få timer om ugen mens andre er det en stor del af deres ugentlige timer. Men alle hører stadig til i en klasse på skolen.
Eleverne og medarbejderne har oftest et fast skema, så man kan planlægge hvem og hvor mange der kommer samtidig.
Jeg er lidt uklar, fordi der netop er forskel på hvordan man har organiseret på de enkelte skoler.
Giver det et billede af hvordan det virker?
Jeg har undervist i en inklusions klasse, hvor eleverne kunne træde ud af klassen med timer i mindre grupper. Ofte var de fyldt af spænding over, hvad de mon gik glip af i deres klasse, hvis de vidste, at de skulle noget spændende. I klassen sad de omkranset af skærme til flere sider så de ikke så hvad der foregik. Flere gange spurgte eleverne om de ikke måtte gå tilbage til roen i integrationsklassen. (Det var ikke i Hjørring Kommune). Jeg har også set en specialundervisning i Hjørring Kommune, som kunne forbedres, men jeg ønsker blot at sige, at specialundervisning er et dyrt tiltag, ingen tvivl om det og bør ikke finansieres eller håndteres af kommunen, som kan trække henvisning til specialtilbud i langdrag pga. Økonomi.
Hej Jes,
Du har ret i dine overvejelser. Vendelbo-Listen har foreslået en løsning. I vores budgetforslag (byrådsmødet 8.10) finansierede VL en garanti mod skolelukninger og en maksimal klassekvotient på 25 frem for pt. 26.
Dernæst er vi parat til at finansiere den kriseramte Hjørring Skole ordentligt og garantere, at søskende kan gå på samme skole, hvis det ønskes.
Endelig er Vendelbo-Listen parat til at indføre reelt frit skolevalg, som ikke findes nu, selvom kommunen reklamerer med det.
Desværre blev forslaget stemt ned af dit eget parti, Jes, sammen med V, K, R, SF, DF og Enhedslisten.
Det er ellers en løsning, hvor forældre og skoleledere får større råderum til at træffe fagligt gode beslutninger. I mangel af enighed i byrådet må vi så overdrage beslutningen til vælgerne 18.11.
Jeg føler ikke det har noget med inklusion at gøre ! Tænker man må føle sig mere inkluderet ved at være i en specialklasse hvor man er sammen om en undervisning der giver mening i stedet for at blive “udskilt” taget ud af klassen / sammenhængen når det bliver svært.
Jeg forstår inklusion som et barns aktive deltagelse i et fællesskab både fagligt og socialt. Undervisningen må tilrettelægges så alle kan være aktive deltagere på det niveau de er på . Ikke ved at gå ud af klassen med en voksen og lave noget helt andet!
MEN det koster JA !
Har set rigtig mange forsøg på at “inkluderer”børn ved bl.a. andet at tage dem ud af undervisningen. Har set børn sidde / ligge på gangen fordi det var den mulighed der nu var.
Jeg stemmer for at børn i Hjørring skal ha lov at komme i specialklasse og blive inkluderet en klasse hvor undervisningen er tilrettelagt af dygtige specialklasse lærere .
Det skal ikke være den enkelte alm folkeskole der skal spare penge på børn med særlige behov.
Fair nok. Jeg bruger ordet inklusion i den betydning det oftest gøres i skolesammenhæng. Altså at børn med særlige behov skal inkluderes i almen skolen.
Men vi er vist ikke særlig uenige om konklusionen.