Frimurerlogen St. Knud i Hjørring indsatte tirsdag den 18. marts sin nye Ordførende Mester, Jesper Petersen, efter den nu afgående Ordførende Mester, Major Knud Tage Petersens, tid var udtjent.
I frimurerlogen er det kotume, at det hvert 8. år vælges en ny Ordførende Mester, og i 2024 blev Jesper Petersen af brødrene/medlemmerne i Hjørring valgt som netop dette. Et tillidshverv kun 4 har formået at bære før ham. Han udtaler i den forbindelse:
“Det er mig en absolut stor ære, at jeg får lov til at føre hammeren (læs; der er en rituel del af frimureriet) i logen St. Knud fremover. Det ser jeg frem til med både glæde og æresfrygt, da det er et tillidshverv som de øvrige brødre har givet mig.”
Frimurerlogen i Hjørring tæller disse tider 81 medlemmer. Et medlemstal der har lagt stabilt de seneste år, der – som bevis på frimureriets fortsatte tiltrækningskraft og betydning – er udtryk for, at mange fortsat søger noget dybere og mere meningsgivende i tilværelsen. Til dette supplerer afgående Ordførende Mester, Major Knud Tage Petersen;
“Frimureriet er et frirum, der giver mennesker muligheden for at slippe væk fra deres telefonen og andet der forstyrrer dem i dagligdagen, og som giver dem muligheden for at fordybe dem i dem selv og deres rolle i tilværelsen.”
Jesper Petersen uddyber:
“Selvom jeg har travlt i hverdagen, så prioriterer jeg at deltage i vores logemøder. Min far er selv frimurer, og jeg har på egen krop erfaret, hvor stor en værdi det gav ham at deltage i logen.”
Afgående Ordførende Mester, Knud Tage Petersen uddyber;
“Vi er en loge, der bygger på et kristent fundament. Men det betyder ikke, at det at gå i loge er som at gå i kirke, hvor vi beder fadervor og beder til Gud. Vi er funderet i de kristne værdier, hvor især næstekærligheden dyrkes og opfordres til vores medlemmer. Hvordan de så vælger at udføre denne i deres dagligdag, er op til den selv.”
Nytiltrådte Ordførende Mester, Jesper Petersen, er for mange et kendt ansigt i Hjørring. Han er 50 år og har tidligere, sammen med sin hustru Tina, drevet bageriet Håbet på Bispensgade i Hjørring. I dag er han underviser i netop bagerfaget på Tech College i Aalborg, hvor han med stor viden og begejstring undervise nye håbefulde konditorer i bagerfaget.
Frimurerlogen St. Knud i Hjørring er en arbejdende loge under Den Danske Frimurerorden og således anerkendt af de internationale frimurerloger.
medlemstal der har lagt stabilt … Nej det har ligget. Lagt kommer af at lægge. En høne lægger æg. Når det er lagt, ligger den på det og ruger. Det ene ord er en bevægelse. Det andet en tilstand.
Ja, undskyld – jeg ved Vendelboer ikke kan finde ud af det, og det smelter nok sammen i retskrivningen en dag. Vi laver alle fejl og har dårlige vaner. Men dette her er ikke en kritik, men muligvis en læring, man kan tage til sig ellers er det ligemeget. Men endnu ikke ligegyldigt. God aften.