Af Jesper Risager
Byrådskandidat
Lokallisten
Hjørring Kommune
I den beslutning om havneudvidelsen, som åbenbart skal træffes i dag, hvor er de lokale socialdemokrater i denne sag? Tør de stemme efter byens bedste, eller stemmer de efter partilinjen? (Altså Arne Boelt linje).
Alle eksperter siger, at den lille udvidelse ikke kan løbe rundt økonomisk. Hvad med at høre lidt på dem og vente med så stor en beslutning, til det nye byråd er kommet på plads?
En anden ting, der kan undre mig, er, hvor er havnens bestyrelse i det her spil? Man hører intet fra dem. Og hvorfor er det kun bestyrelsens næstformand, der udtaler sig? Jeg ville da mene, at den ære skulle tilfalde formanden eller måske direktøren.
I dag er der blevet skrevet i medierne om, hvor mange hektar skov, der skal fredes i Nordjylland. Skal vi så være dem, der starter med at fælde? Det passer ikke ligefrem sammen, vel?
Jeg synes, det vil klæde byrådet at udskyde beslutningen til efter valget. Så vi kunne høre noget mere om mulighederne for den store udvidelse. Det ser jo ud til, at det i virkeligheden ikke er så svært at få lov til at realiserer den, som der er nogen, der påstår.
Der er en anden vej!
Link til tidligere artikler og indlæg
Jesper Risager (T): Hvorfor kontakter Hjørring Kommune ikke bare Miljøministeriet?
Kontorchef i Miljøministeriet trækker tæppet væk under borgmesteren i Hjørring