Søndag morgen og formiddag med slud og sjap var ikke den mest indbydende til en standerhejsning, men der skal langt mere mere til at afholde seniorspillerne fra at møde frem hos Hirtshals Boldklub.
![Standerhejsning i Hirtshals Boldklub 2](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/02/HB_5_657x493.jpg)
Det flotte fremmøde var måske også motiveret af udsigten til efterfølgende at skulle nyde den varme suppe i klubhuset. Ligesom nogen måske havde på fornemmelsen, at formanden havde noget vigtigt at fortælle.
![Standerhejsning i Hirtshals Boldklub 3 HB 2 657x493 e1675592620900](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/02/HB_2_657x493-e1675592620900.jpg)
Efter selve standerhejsningen kunne formand Jesper Vandsted nemlig fortælle, at Hirtshals Boldklub er trådt ud af samarbejdet med Dana Cup i Hjørrring, idet man med start allerede i år til pinse vil forene kræfterne om at afholde HH Cup.
Det er kort fortalt den tidligere Slagter Winther Cup hos Horne KFUM, som altså fra 2023 flyttes til faciliteterne hos Hirtshals Boldklub, Den erklærede målsætning er intet mindre end her i Hirtshals at skabe den hyggeligste fodboldcup i Nordjylland.
![Standerhejsning i Hirtshals Boldklub 4](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/02/HB_8_657x493.jpg)
Der skal desuden være en god blanding af norske og danske børn og unge på fodboldbanerne, da det ifølge formanden er vigtigt, at gæsterne kommer til at spille mod lokale hold. Alle lokale borgere, hvad enten de er medlemmer eller ikke, blev desuden opfordret til at bakke op om initiativet ikke mindst som hjælpere.
Efter at have afleveret den gode nyhed, havde formanden nær glemt det trefoldige hurra for klubben, men det blev afslutningsvis afleveret, hvorefter den stod på fodbold før suppen.
Læs mere og følg med på turneringens hjemmeside her: HH Cup 2023