Ildsjælen, formanden og lederen af genbrugsbutikken hos Dansk Folkehjælp i Hjørring Kommune, Jette Videnjkær, fylder 75 år i dag den 21. marts 2024.
Hun har været pensioneret nogle år, sådan på papiret, for hun arbejder stadig rigtig mange timer nu ulønnet for mange gode sager ikke mindst som frontfigur for Dansk Folkehjælp i Hjørring.
Jette Videnkjær arbejdede ved forsvaret i knap 40 år på kontor i Hjørring og blev hun tidligt interesseret i fagforeningsarbejdet og valgt som tillidsrepræsentant på arbejdspladsen.
Det førte senere til en plads i HK Hjørrings bestyrelse, valgt som formand for statssektoren. Hun stoppede i forsvaret, da hun fyldte 60 år, og blev valgt til sektorformand i HK Stat Nordjylland, hvor hun fortsatte i et fuldtidsjob indtil, hun fyldte 65 år, og reglerne sagde, at hun skulle stoppe. Inspiration til de flotte ord: Frivilligcenter Hjørring.
Da havde hun gennem mange år sagt: når jeg stopper, så vil jeg foretage mig noget indenfor det sociale felt. Det blev i Dansk Folkehjælp Hjørring, hvor hun har været formand siden 2015. På mandag holder hun i øvrigt generalforsamling.
Jette Videnkjær har også arbejdet i Dansk Folkehjælps Hovedbestyrelse, og i Frivilligcenter Hjørrings bestyrelse.
I 2023 fik hun – indstilles for sit utrættelige og dybt engagerede virke for socialt udsatte i Hjørring Kommune – SerapionsPrisen 2023…
NordsøPosten ønsker til lykke med dagen.
Netavisen bringer gerne fødselsdagshilsner – kontakt NordsøPosten