Kultur- og mødestedet Vendelbohus i Hjørring har nu også installeret Hjørring-virksomheden ThermITs komplette egenkontrolprogram med integreret temperaturovervågning ved køl og frys.
Der hersker en herlig travlhed på Vendelbohus, og den daglige leder Jimmy Møller er glad for at have fået ThermIT E-Kontrol til at lette arbejdspresset med mange manuelle opgaver som aflæsning, registrering og kontrol med, at den lovpligtige egenkontrol nu også bliver udført.
Alt det klares nu med hjælp af det mest moderne system, som blandt andet sender Jimmy Møller – eller andre – en advarsel, hvor for eksempel temperaturen kommer ud af kontrol ved fødevarer enten i køleskabet eller i en af fryserne.
Med en advarsel i tide kan varer for store beløb nå at blive flyttet, inden temperaturen i den måske defekte enhed bliver for høj eller for lav. Systemet advarer også, hvis strømmen af en eller anden grund afbrydes.
– Det er et rigtig smart og enkelt system, hvor vi elektronisk kan overvåge, at alt er i orden. ThermIT E-Kontrol fortæller automatisk blandt meget andet også, hvornår vi skal huske at rengøre områder, som er vigtige for fødevaresikkerheden og dermed også for husets spisende gæsters skyld.

Fødevarestyrelsen kræver dokumentation for korrekt behandling og opbevaring af fødevarer. Derfor er et velfungerende egenkontrolprogram vigtigt.
– Vi producerer, installerer og servicerer programmet, og vi arbejder sammen med dygtige fødevarekonsulenter, som er klar med yderligere rådgivning og service til virksomheder, siger Ivan Lindgren Hansen fra ThermIT.
– Vores system er også et godt redskab til at kunne optimere energiforbruget, mindske madspild, spare manuelle ressourser og undgå brug af papir. Vi genbruger rigtig meget for at leve op til kravene om bæredygtighed i henhold til FN’s Verdensmål. Vi er i øvrigt også partner i Hjørring Kommunes klimahandleplan Den Store Klimarejse.
