Uddannelses-institutionen EUC Nord har lige nu flere ledige stillinger som Controller, underviser i snedkerfaget, elektriker og værksteds-assistent til Metalhuset, hvor ansøgningsfristen er i dag den 7. juni 2024.
Controller til EUC Nord
Har du en regnskabsmæssig baggrund og en god forretningsforståelse? Drømmer du om selvstændige arbejdsopgaver, men samtidig om tæt samarbejde? Så er du måske vores nye kollega i Økonomi- og Personaleafdelingen på EUC Nord.
I Økonomi- og Personaleafdelingen er vores vigtigste mål at være forretningens sparringspartner. Vi har derfor et tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere på hele institutionen. Afdelingen består af 9 medarbejdere fordelt på to kontorer, og vi har et åbent og positivt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone. Vi har brug for en teamplayer, da mange arbejdsopgaver løses i fællesskab med øvrige medarbejdere i Økonomi- og Personaleafdelingen samt på tværs af organisationen.
I jobbet som controller bidrager du med dine praktiske erfaringer og med din sikkerhed i de grundlæggende regnskabsfunktioner, ligesom du deltager i tilrettelæggelse og gennemførelse af regnskabsmæssige rapporteringer, herunder budgetproces og budgetopfølgning. Læs mere om jobbet hos EUC Nord.
Dedikeret erhvervsskoleunderviser med baggrund i snedkerfaget til EUC Nord
Er du nysgerrige på unge mennesker i uddannelse og brænder du for at give dem et brugbart fundament til fremtiden? Kan du være frisk på at undervise i andet end dit håndværk og ved du hvordan nye undervisningsforløb skal skrues samme, så de rammer plet? Så læs endelig videre!
Vi søger en underviser med bred fundering og lyst til håndværk. Se mere om jobbet hos EUC Nord.
Værkstedsassistent til Metalhuset
EUC Nord i Hjørring søger ny kollega til værkstederne. Ansøgningsfristen er 7. juni 2024. Se mere om jobbet hos EUC Nord.
Elinstallatør eller elektriker med mod på at læse videre, til EUC Nord
Er du Elinstallatør med godkendelse som faglig ansvarlig indenfor el-området, eller er du elektriker med ønske om at tage uddannelsen til Elinstallatør og blive faglig ansvarlig? Så er du måske vores nye kollega i Service- og Bygningsafdelingen på EUC Nord. Se mere om jobbet hos EUC Nord.
Om EUC Nord
EUC Nord er først og fremmest en uddannelsesinstitution, der udbyder ungdoms- og voksenuddannelser med et klart sigte mod erhvervslivet. Sammen med det lokale erhvervsliv, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer udvikles uddannelser, der kan matche de samfundsmæssige behov, vi står overfor. Læs mere om EUC Nord.