Mens de fleste har fejret jul i trygge omgivelser, så har russerne sendt nye missiler mod Ukraine. Der er også forlydender om, at russerne planlægger en ny offensiv efter nytår, og de danske myndigheder forventer, at det kan give en ny flygtningestrøm til Danmark.
Det går dog heldigvis rigtig godt med at få de ukrainske flygtninge i arbejde her til lands. De fleste ukrainere i den arbejdsdygtige alder har fået et sprogkursus i dansk eller engelsk, og over halvdelen af dem, som er blevet erklæret jobparate, har fået et arbejde.
Jobindex vil gerne hjælpe til. Så de relancerer hjemmesiden med Jobs for Ukraine, som de lancerede allerede i starten af krisen. Der er lige nu 42 jobopslag, 474 flygtninge med forskellige oprindelser og 12 frivillige jobvejledere.
Du kan også hjælpe til ved at melde dig som frivillig jobvejleder. Hvis du har ledererfaring eller rekrutteringserfaring, så kan du melde dig som frivillig jobvejleder og hjælpe flygtninge og andre jobsøgende, der har brug for gode råd.
Læs om projektet på: JobsforUkraine.dk
Meld dig som frivillig jobvejleder/rådgiver
Læs om ukrainske flygtninge på TV2.dk