Skoleleder Pelle Jepsen bød fredag velkommen til gæsterne, kollegaerne og selvfølgelig Jørgen Jensen med familie, da der skulle fejres 40 års jubilæum for sidstnævnte på Hirtshals Skole.
Dernæst ønskede Pelle Jepsen på vegne af Hjørring Kommune et stort tillykke til jubilaren og sagde ham
tusind tak for det store aftryk, han har afsat ikke mindst på Hirtshals Skole.
Derefter var det konstitueret skolecenterleder Helle Berit Kristensen, der også ønskede tillykke med de 40 år og fortalte om nogle af de ting, som den handlingsorienterede og altid optimistiske Jørgen Jensen ved siden af løberiet hos Havstrygerne har bedrevet som ansat ved Hjørring Kommune.
Det var derfor en rørt Jørgen Jensen, der afslutningsvis sagde tak til de fremmødte og kollegaerne samt gav udtryk for taknemmelighed over alle de gode opgaver, som han igennem alle årene er blevet betroet at løse som ansat ved Hjørring Kommune.
Stort tillykke også fra netavisen til Jørgen Jensen!