Årets taler ved denne søndags traditionsrige Fyrmøde kl. 14 er som tidligere omtalt John Kongerslev, som er bykoordinator i Byforum. John Kongerslev vil blandt andet fortælle om foreningens formål samt dens initiativer og visioner for Hirtshals.
Prisen for at deltage er 40 kr. Pengene kan betales kontant eller på MobilePay. Ud over en spændende tale og hyggeligt samvær efterfølgende er der kaffe, kage og brød inkluderet i beløbet. Der vil være mulighed for at tilkøbe øl eller vand.
Af hensyn til traktementet var der egentlig tilmelding senest den 1. juni 2023. I dag lyder meldingen imidlertid, at skulle der sidde enkelte derude, som gerne vil med, skal de være velkomne.