Johnny Logan er født 1954 i Melbourne i Australien, men 3 år gammel flyttede han med familien til Irland. Knap tolv år gammel fulgte han sin far, den berømte tenor Patrick O’Hagan, på turnéer i Australien og New Zealand.
Denne periode havde en enorm indflydelse på Johnny Logan og opmuntrede ham til også at blive musiker. Da han var tretten, havde han lært at spille guitar og var begyndt at skrive sange. Resten er velkendt musikhistorie.
Johnny Logan er nemlig kort fortalt den mest vindende stjerne nogensinde med tre sejre i alt ved Melodi Gram Prix. Han vandt med What’s another year og Hold me now samt senere som komponist til Why me.
Desto mere imponerende er det, at det nu er lykkedes at lokke Johnny Logan og band til den 5. august at give koncert ved Bindslev Ny Musikfestival. Program med tidspunkter og priser kommer senere.