Jordbærrene hænger atter nærmest i klaser og venter bare på at blive plukket hos Stensgård Jordbær på Løkkensvej ved Hjørring.
Jordbær er imidlertid meget forskellige. I selvplukmarken hos Stensgaard Jordbær plukker de eksempelvis mest i Faith, Polka og Asia.
Til venstre på billedet ovenfor ses Faith, som lige om lidt er klar og modne til at plukke. De har en stor størrelse og er lyse i farven. De er saftige og har en frisk smag.
I midten ses Polka, som er den sødeste sort vi har. Lidt ligesom en sukkerknald med jordbærsmag. De skal plukkes og spises samme dag, for de er porøse og holder sig ikke særlig godt på køl til dagen efter. I øvrigt et fremragende bær til marmelade eller jordbærgrød senere på året, forsikrer de hos Stensgaard Jordbær.
Til højre ser man Asia. Den har en flot postkasserød farve. Den kan se lidt skør ud i formen, men den smager saftigt og sødt. På en måde lidt en mellemting mellem Faith og Polka.
Husk at smage, når I besøger jordbæravleren i marken
Steensgaard Jordbær har åbent for selvpluk kl. 8-18.
Foto: Privat.