Fredag aften blev journalister fra TV2 Nord hædret med en nordjysk journalistpris for deres afdækning af problemet med professionelle værger.
– Årets vinderprojekt er et fortrinligt eksempel på, hvordan vi som medier kan give mennesker, der normalt ikke har mulighed for at komme til orde en stemme.
– Justitsministeren er gået ind i sagen og har lovet forbedringer på området.
Sådan lød ordene fra Maren-komiteens formand, Kirsten Pilgaard, da TV2 Nord-journalisten Per Harder til stående klapsalver vandt Maren Prisen fredag aften for hans afdækning af problemerne med professionelle værger.
– En gang imellem falder man over en journalistisk historie, som er så god, at ikke engang vi kan fucke det op. Det var 50 procent held og 50 procent godt arbejde, lyder det fra Per Harder Højbjerg til prisoverrækkelsen.
Sidstnævnte vandt prisen sammen med Jesper Bo Winther, der ikke var med til prisoverrækkelsen.
Læs hele artiklen her hos TV2 Nord.