Rakkeby står midt i en række jubilæer, der vidner om stærkt fællesskab og mange års frivilligt engagement. Flere af byens vigtigste samlingssteder runder skarpe hjørner – og det skal naturligvis fejres.
Skovhus og Spejderskov fylder rundt
Den 4. juli 2015 blev den tidligere Spejdergård genindviet efter en omfattende renovering og fik nyt liv som Rakkeby Skovhus. Det blev en dag, hvor fællesskab og frivillig arbejdskraft blev hyldet og anerkendt som grundstenene i byens foreningsliv.
Ti år tidligere – den 8. oktober 2005 – blev Spejderskoven indviet. Navnet var en hyldest til Spejdergården og den tætte forbindelse mellem hus og skov. Siden har skoven og huset været populære og naturlige samlingspunkter for byens borgere.
Nu, 10 og 20 år senere, markeres begge milepæle med en fælles jubilæumsfest lørdag den 13. september i og omkring Skovhuset. Om eftermiddagen inviterer de frivillige i Rakkeby Skovhus på kaffe, kage og hygge fra kl. 14–16, mens børnene kan more sig på hoppepuden, hvis vejret tillader det. Der er ingen tilmelding og alle er velkomne. Om aftenen inviterer Beboerforeningen til voksenfest i Skovhuset Det er med tilmelding. Se mere i det husstandsomdelte Beboernyt
Rakkeby Torv – 25 år i centrum
Det er ikke kun hus og skov, der fejrer jubilæum. Den 24. april sidste år var det 25 år siden, at daværende udenrigsminister og mangeårige borgmester i Aarhus, Thorkild Simonsen, indviede Rakkeby Torv på en solrig forårsdag i 1999. Torvet har siden været centrum for både hverdag og fest.
Sandgravsteatret – 75 år med lokal teatermagi
Sidste år kunne også Rakkeby Friluftsteater fejre en imponerende milepæl: 75 år. Som altid har Sandgravsspillet premiere Sankt Hansaften – i 2025 med stykket ”Elverkongens Krone”.
Teatret drives udelukkende af frivillige kræfter: dem på scenen, dem der syr kostumer, bygger kulisser, skaffer rekvisitter eller spiller i Sandgravsorkesteret. Hertil kommer bedsteforældre og familiemedlemmer, der passer børn, mens forældrene bruger foråret i teatret. Sandgravsteatret er et unikt eksempel på, hvordan kultur og sammenhold kan blomstre i en lille landsby.
Et fællesskab værd at fejre
Rakkeby er ikke blot en landsby – det er et levende fællesskab, hvor traditioner holdes i hævd, og hvor frivilligt engagement er en drivkraft i byens liv.
De mange jubilæer er ikke kun markeringer af tidens gang, men en hyldest til det sammenhold og den vilje, der gennem årene har gjort Rakkeby til noget helt særligt.
Foreningerne glæder sig til at fejre milepælene sammen med hele byen lørdag den 13. september – og til at fortsætte traditionen for fællesskab og frivillighed mange år frem.
Med fotos mellem 10 og 25 år gamle er de rosenrøde fortællinger om Rakkeby efterhånden forældede. Nu kan man ikke samle 10 til grillfest, og byens torv er forfaldent og intet er gjort siden man tvang tidl beboerforenings bestyrelse ud for et år siden. Byen er pløjet op af dybe grøfter hvor den ene fløj nægter at hilse på den anden, hvor mennesker holder mund for ikke at blive holdt udenfor. Må sige man med denne “flotte” artikel overspiller sin svage hånd og udstiller hykleriet! Samme mennesker som syntes det hele er så fantastisk kan ikke hilse på deres naboer hvis naboen ikke er vild med Agri Energy. Mere ude af trit med virkeligheden kommer man næppe.
At der vises fotos, som er 10 og 25 år gamle, når man fortæller om, hvad der skete for henholdsvis 10 og 25 år siden, har jo netop til hensigt at vise den virkelighed, der var på det tidspunkt – hvad ellers?
Til Tina Jalk
Der er en gammel talemåde, som lyder ”Man skal altid behandle andre, som man selv vil behandles”.
Du skriver, at man ikke hilser på jer, som ”ikke er vilde med Agri Energy”. – (”Ikke vilde med” er et meget mildt og forvrænget udtryk, for de holdninger, som I kommer frem med).
At man ikke hilser længere kunne måske skyldes det faktum, at der nok efterhånden er rigtig mange os herude, som har oplevet at modtage grimme e-mails, beskeder, telefonopkald m.m., fordi vi ikke er enige med jer i jeres indædte krig mod Agri Energi og virksomhedens ejer.
På de sociale medier, har vi kunnet se dig skrive, at ”Alt kan ikke handle om gamle mennesker, der hverken kan se eller lugte”. – Vi, der har boet i byen i flere år, er blevet omtalt som ”gamle, senile og døve”. Fordi vi ikke føler os synderligt generet af lugten fra biogasanlægget og trafikken.
Hvad er det dog for en nedladende holdning at udtrykke over for de mennesker, som du har valgt at bo i blandt? Når du giver udtryk for sådan en foragt over for os andre, så er det dig, der graver de dybe grøfter i mellem os. Og så er der måske ikke noget at sige til, at vi ikke har lyst til at hilse mere.
Du kalder det hykleri at beskrive Rakkeby, som den har været en gang – Jeg kalder det, du skriver for hykleri, for æren for at det er gået så galt i Rakkeby er helt og holdent jeres !