Tiden er kommet for den årlige julefrokost i BNO, Danmarks ældste country klub. Festen løber af stablen lørdag den 12. november i Asdal Sognegård.
Musikken leveres af MOONLIGHT RANGERS, der er gode bekendte i klubben, og de garanterer for en god omgang gedigen country musik fra den øverste hylde.
Martin er som altid i front med højt humør og en stemme, der vækker dansegulvet til live. Ken på trommer sørger sammen med Tommy på bas for en solid rytmeafdeling, så dansebenene har noget at sigte efter. Og så leverer Kim på lead guitar både lækker vokal og herlige soloer, så stemningen er perfekt.
Maden er igen i år fra Mygdal Landkøkken, der igen i år vil få tænderne til at løbe i vand, og maven til at rumle, inden vi siger værsgo til det store julebord med alt dertil hørende af lækkerier.
Prisen er som altid rimelig, og inkl. God stemning, flinke countryfolk og god mad, ja næsten ”all inclusive” på nær drikkevarer.
Så kom og få en rigtig kanon aften med god musik, mad og ikke mindst et kæmpe YEEEHAW.