Året 2020 har været anderledes for alle og for nogen har det måske været ekstra svært. Som tak for støtte og opbakning, vil de gerne give noget tilbage hos Høj Data.
– De søger derfor vi familier, som af den ene eller anden årsag har svært ved at få enderne til at mødes i denne juletid. De to familier vil få en julekurv udleveret, indeholdende alt det nødvendige til juleaften, lyder det fra Tommy Høj.
Da de hos Høj Data ved, at dette ofte er et følsomt emne for de ramte familier, kommer det til at foregå således:
Send dem en PRIVAT besked på Facebook og forklar dem en lille smule omkring jeres situation. De behøver selvfølgelig ikke alle detaljer, kun den information, som du/i er trygge ved at dele med dem, og hvis der er børn i familien, så gerne hvor mange, alder og køn, så de kan vedlægge en ekstra lille gave til dem.
Af samme grund, vil de to familier, der bliver valgt, heller ikke blive offentliggjort på deres facebookside, såfremt de ikke ønsker det. Høj Data forstår udmærket, at det kan være meget følsomt og personligt for mange.
– Derudover har vi brug for lidt hjælp fra jer andre. Hvad må der absolut ikke mangle i en julekurv til juleaften? Skriv dit bud i kommentarfeltet under opslaget hos Høj Data.
Som tak for hjælpen kvitterer virksomheden med et gavekort på 500 kr. til butikken til én heldig vinder blandt kommentarerne.
De to familier, som bliver tildelt julekurven, bliver kontakt privat den 19. december.
Høj Data trækker en vinder af kommentar-konkurrencen den 20. december.