Et ønske om at opdatere det klassiske flettede julehjerte blev for arkitekt MAA Anna Schepper og kemiingeniør, ph.d. Lene Schepper startskuddet til ‘PaperMatrix’, der udvikler og sælger gør-det-selv-kits til papirflet.
Julehjerterne fik hurtigt følgeskab af kræmmerhuse, kugler, trommer, luftballoner, rumraketter og meget mere, som de i dag sælger på deres webshop og hos udvalgte forhandlere, heriblandt Museumsbutikken på Vendsyssel Kunstmuseum.
Torsdag den 16. november kl. 19.00-20.30 får Vendsyssel Kunstmuseum besøg af de kreative hjerner bag ‘PaperMatrix’, som både vil fortælle om deres rejse med virksomheden og om arbejdet med at skabe de krævende geometriske konstruktioner, fremvise de flotte produkter og lære deltagerne at lave papirflet.
Pris: 100,- (inkl. materialer)
Tilmelding er nødvendig og sker via vkm.dk/kalender, på museet eller via tlf. 98924133 eller mail: info@vkm.dk.